Af Jens Rasmussen, kirkehistoriker, ph.d.
Denne bog er en revideret andenudgave af Jens Rasmussens bog fra 2021, udgivet af Fønix. Bogen viser blandt andet, at præsterne ikke overholdt ritualbøgerne fuldt ud, og det førte til, at balancen mellem autorisation og frihed forrykkede sig i frihedens favør. Grundproblemet er også en del af nutidens diskussioner om ritual og struktur. I øjeblikket tales om dåbskommissionens udfordringer, blandt andet med Peder Madsens dåbsritual fra 1912, som stadig er gældende med en meget nænsom revision i 1992. Et flertal af præster og lægfolk, som deltog i Dåbskommissionens høring ønsker i dag at beholde dette ritual som ét fælles dåbsritual, men kun 13,3 % af de hørte præster holder sig til det nuværende dåbsritual uden variationer og sproglige ændringer. Det er et problem.
Peder Madsen har haft betydning for ritualudviklingen, hvilket ikke har haft den store opmærksomhed. Han fik stor indflydelse på etableringen af 2. tekstrække i 1885 og ikke mindst på forandringerne med nye ritualer i 1912, hvor især dåbsritualet var et brud med tidligere danske dåbsritualer. Når det derimod har drejet sig om dåbspagtens betydning i dåben, så har Grundtvigs forståelse påvirket tolkningen af Madsens ritualer, og givet en kolossal impuls i folkekirken.
Enevældens enhedsforståelse var udfordret af den individuelle frihed, og det gik ikke stille for sig, som denne bog søger at beskrive. Forskningslitteratur er inddraget. N.F.S. Grundtvigs og H.N. Clausens fløje søgte hver især at påberåbe sig deres samvittighedsfrihed i liturgi og dogmatik. Deres individuelle udfoldelse måtte imidlertid indordne sig fællesskabets enhed med konge, nation, kirke og etik. Sammenhængen mellem det individuelle menneskes udfoldelse og helheden var typisk for romantikkens organismetænkning, som på flere måder var udtryk for konservativ åndshistorie.
Med grundloven af 1849 kom løftet om en ny struktur, dvs. en kirkeforfatning. Flere politikere ville vente med liturgiske reformer indtil denne kirkeforfatning var vedtaget ved lov. Konservative søgte at skabe orden med en kirkeforfatningslov. Men denne lov kom ikke, for Venstre og de grundtvigske ønskede det ikke. Det blev i stedet J.C. Christensens lavkirkelige model, som sejrede med kirkelovene 1903/1922. Disse forudsætninger har haft afgørende indflydelse på struktur- og ritualdebatten helt frem til nutiden.
