Kategori: Oversættelse

Stabat Mater er en bevægende, middelalderlig meditation over synet af Jesus’ mor, Maria, der står ved korset, hvor hendes søn er ved at dø. På latin har teksten en fast rytme, der nærmest lyder som sømmene, der slås ind i korset. Eller måske den faste og præcise metrik er en måde at holde sammen på det, der ikke kan holdes sammen på: Synet af den sørgende mor – og synet af den døende frelser. Digtet følger en fast form, hvor der først fremmanes et billede, og derefter følger en række bønner om, hvordan det må virke i os – applikationen. Stabat Mater i en forkortet udgave er her forsøgt gendigtet i det oprindelige latinske meter, dog uden enderim. Jesu moder stod med smerte Jesu moder stod med smerteForan korset, græd i jammer,Der hang sønnen, dinglende. Hendes sjæl så fuld af sukke,Fuld af lidelse og smerte,Sværdet gennemborede. Så fortvivlet var hun nu, denModer, også nu velsignet,Moren til den enbårne. Hvor hun smertede og led, dahun så Sønnen i hans pine;Han var engang kendt og stor. Hvem er det, som ikke græder,Når man ser en mor, der sørger?Kristi moder led som vi. Fordi folket havde syndet,Måtte Jesus pines længe.Moren så det: piskens ...

Den åndelige genoprettelse, som er det, der fører ind i udødeligheden, svarer til en verdslig genoprettelse, der fører til en evighed af undergang. Og rytmen af denne evige undergang, som er en undergang i det hele taget – både rumligt og tidsligt – den messianske naturs rytme, er lykken ...