Artikler og essays

Send din artikel til: red@foenix1976.dk. Se manuskriptretningslinier

Dogmatik som ikke-konfessionel forkyndelse af de gudbilledliges skabte fællesskab

Dogmatik som ikke-konfessionel forkyndelse af de gudbilledliges skabte fællesskab

/
– En kritisk læsning af Margrethe Kamille Birkler og Anders-Christian Jacobsens Frygt ikke! Indføring i kristen dogmatik (Eksistensen 2024) ...
Nadveren

Nadveren

/
Nadveren er hverken en scene for mystiske substansforvandlinger eller kun et åndeligt mindemåltid. Den er en koncentreret suveræn manifestation af selve skaberkraften, der har skabt og opretholder alt. Nadveren har det hele. Den siger ikke kun hvad, hvor og hvem Gud er, men er også stedet, hvor mennesket kan forenes med Gud og finde hvile i Gud ...
En tidsskriftfader er fyldt 80. Et snapshot af Jørgen I. Jensen

En tidsskriftfader er fyldt 80. Et snapshot af Jørgen I. Jensen

/
Det er vel ikke for meget sagt, at forfatterskabets originalitet og nytænkning løfter teologi til et niveau, der efterhånden har gjort sig fortjent til en æresdoktorgrad ...
Den fantastiske forbindelse – allegori og modernitetskritik hos C.S. Lewis og Martin A. Hansen

Den fantastiske forbindelse – allegori og modernitetskritik hos C.S. Lewis og Martin A. Hansen

/
Forfatterne tyer begge til den eventyrlige fantastiske stil, udviklingen af myte-genren og allegoriske billeder for at udtrykke spændingen mellem overleveret tro i mødet med moderne erfaringer. Det giver dem mulighed for at forholde sig kritisk til moderne ideologier og livsværdier og ’vende balancen’ i forhold til et herskende materialistisk verdensbillede ...
Markion ‒ vranglæreren der ikke fik ret, men ikke desto mindre havde en pointe

Markion ‒ vranglæreren der ikke fik ret, men ikke desto mindre havde en pointe

/
At traditionen ikke er blot tilnærmelsesvis entydig, er kirke- og dogmehistorien ét stort vidnesbyrd om. Og som vi tåler adskilligt ”ukristeligt” hos kirkefædrene, skal vi heller ikke i en eller anden form for ”dogmatisk donatisme” se bort fra Markion dér, hvor han har en blivende pointe ...
Rigmor Larsen. Danmarks første kvindelige teolog kom ikke til at bestige prædikestolen

Rigmor Larsen. Danmarks første kvindelige teolog kom ikke til at bestige prædikestolen

/
Den kvindelige teologs identitet som teologisk pioner, hendes forestillede fællesskab i DK og hendes indfældethed i familiens historiske bevidsthed, sender lys tilbage på kirkehistorien. Den viser sig ikke overraskende også at bestå i en kønnet historiebrug og erindringspolitik ...
Teologien omfatter også dyrene

Teologien omfatter også dyrene

/
Med udgangspunkt i respekten for det gud-givne liv har teologien et bidrag at yde til dyrenes beskyttelse. Det kræver en ændret teologisk holdning, hvor antropocentrismen lægges på hylden, og respekten for dyrenes værdighed som gud-skabte medskabninger tages seriøst ...
Hans Lassen Martensen (1808-1884)

Til kamp mod subjektivismen: H.L. Martensens kritik af ”baptismen” i Den christelige Daab

/
Mennesket besidder ingen autonom frihed. Heller ikke dåben handler om menneskets autonome valg eller subjektive tro, men om den objektive nåde i Kristus, der udspiller sig historisk og konkret i dåben – ikke for at tage friheden fra mennesket, men tværtimod for at sætte det ind i en fri relation til Gud, det kirkelige fællesskab og andre mennesker ...
K.E. Løgstrup og Martin Heidegger i Marburg, 1959

Fra Frankrig og Tyskland til prædikestolen – homiletikeren K.E. Løgstrup og samtidens europæiske tænkning

/
Prædikenen og dens tekst vidner om, at den unge Løgstrup var en genuint europæisk orienteret tænker. Vil man have det fulde udbytte, skal man læse værket indenfor rammerne af den eksistentiale fænomenologi, som Løgstrup studerede og var med til at præge i årene inden han blev præst ...
Skaber- eller menneskeværk? Skabelse, historie og tradition som før-kulturelle fænomener hos K.E. Løgstrup og Regin Prenter

Skaber- eller menneskeværk? Skabelse, historie og tradition som før-kulturelle fænomener hos K.E. Løgstrup og Regin Prenter

/
Kun hvis det kristne forestillingsunivers anerkendes som menneskeskabt kultur, bliver det muligt kritisk at imødegå de forestillinger om menneskets herredømmemandat og historien som fremadskridende frelseshistorie fremfor cirkulær genbrugshistorie, der har medvirket til at legitimere udnyttelsen af naturen ...
Den dialektiske teologis sene metafysiske vending hos Løgstrup

Den dialektiske teologis sene metafysiske vending hos Løgstrup

/
Løgstrup har bragt det metafysiske tema tilbage til teologien på vor tids betingelser. Ingen anden har gjort det med samme intensitet, radikalitet og udsyn. Dette står fast, selv om Løgstrup har efterladt store uløste opgaver ...
Detalje fra altertavle i Wittenberg, Cranach d.æ., ca. 1548.

Udgang, indgang, overgang. Dåbsritualer og dåbssalmer

/
Dåbsritualets historie har vist, at selv gennemgribende forandringer ikke har kunnet rykke ret meget ved den overordnede struktur eller ’ordo’ i dåbsritualets historie. Det viser, at dåben er et godt eksempel på, at et rituals struktur og handling er uundværligt og ’siger andet og mere’ end ord alene ...
Kristus velsigner børnene. Cranach, ca. 1535 – 1540.

Indstiftelse og inkarnation i dåben: Dåbsteologi hos den sene Luther og i den lutherske tradition

/
Det er i virkeligheden ikke en dogmatisk bevisførelse, Luther vil præstere – men derimod en intention om sjælesorg: Enhver døbt kan fortrøste sig på, at hans dåb er gyldig, blot han har tillid til Guds ord, og som sådan kan den døbte altid vende tilbage til Guds ord ...
Johann Elias Ridinger: Schöpfung, 18. årh.

Kosmos og/eller skabelse? En teologisk dialog med K.E. Løgstrup om kristendom og natursyn

/
Gud er skjult i verden, ja, men Gud er også hjerteslaget i alt det, vi lever i og af og med; den rytme, hvormed evigheden er i tiden ...
August Noack, "Religionsgespräch zu Marburg 1529" (detalje)

Guds forbinden-sig eller menneskets forpligten-sig: Dåben mellem Luther og Zwingli

/
I den forstand havde såvel Zwingli som Hubmaier bevæget sig ganske langt væk fra Luthers understregning af dåben som Guds handlen med mennesket, hvor Gud nyskabte mennesket gennem ord og vand og troen på løftet givet heri – i modsætning til at mennesket tilsluttede sig (eden), bekræftede (pagten) eller mærkede Guds handlen (åndsdåben). Denne treklang af mulige anderledes fortolkninger ville, følger vi Luther, nemlig placere sakramentets subjekt hos mennesket ...
Masaccio, Den hellige treenighed (15. årh.)

Hvor blev ånden af i Løgstrups metafysik?

/
Den disharmoni som Løgstrups metafysik klinger ud i, er en transposition – ikke en forsoning – af de antagonismer han blæste til kamp imod. En sådan kløft mellem filosofien og religionens indhold åbnes ikke i Hegels dialektik ...
Frelse og forsoning i kappadokisk teologi

Frelse og forsoning i kappadokisk teologi

/
Som Bonhoeffer har sagt det, kan kun en lidende Gud frelse os, og meget tyder på, at Nazianzen ville bifalde den formulering: "Vi havde brug for en inkarneret og dræbt Gud, for at vi kunne leve. Vi blev dræbt med ham, for at vi kunne blive rene, og vi opstod med ham, fordi vi blev dræbt med ham." ...
Skaberen, den guddommelige arkitekt (Codex Vindobonensis 2554, f.1 verso, ca. 1220- 1230)

I begyndelsen var… Johannesprologen mellem græsk metafysik og jødisk visdom

/
Prologen til Johannesevangeliet er min yndlingsprolog. Kun den årlige første etape af cykelløbet Tour de France kommer i nærheden. Johannesprologen er som en ouverture i en opera. Gådefuldt anslår den temaer, der skal spilles ud senere i værket ...
Altertavle fra Hammer kirke af Lucie Ingemann

Sjælenes pilgrimsgang i Ingemanns poetiske teologi

/
I det hele taget er Ingemann forbindelsens digter. Alt hænger sammen hos ham. Derfor er der i hans univers intet verdensafvisende eller kropsfornægtende i tanken om sjælenes pilgrimsgang. Sjælenes pilgrimsgang er nemlig blot et ud af utallige udtryk for den forbindelse mellem den største og den mindste verden, som er gennemgående i Ingemanns poetiske teologi ...
Den latinske linje: Dåbsteologi og dåbsritualer i den vestlige oldkirke

Den latinske linje: Dåbsteologi og dåbsritualer i den vestlige oldkirke

/
Der hersker ingen tvivl om, at dåben er et afgørende ritual for de kristne til alle tider. Går man baglæns gennem tiden til middelalder og oldkirke og specifikt den første latinske teologi, er det tydeligt, hvordan ritualet afgør teologien. Oldkirketeologernes forskellige betoninger af dåbsteologien kan meget vel skyldes, at de forholdt sig til hver deres lokale dåbsrite ...
Kalejdoskopisk uniformitet: Dåbsteologi og dåbsritualer i Det Nye Testamente

Kalejdoskopisk uniformitet: Dåbsteologi og dåbsritualer i Det Nye Testamente

/
Dåbens praktiske udførsel og dermed dens liturgiske udtryk og teologiske betydning var og er endnu den dag i dag forskellige og betinget af forskellige forsøg på at kommunikere dåbens betydning ...
Lidelsens betydninger: Eksistentiel etik mellem filosofi og teologi

Lidelsens betydninger: Eksistentiel etik mellem filosofi og teologi

/
Lidelse er en af de dimensioner af menneskelivet, hvor empirisk, rationel og erfaringsmæssig viden er sammenvævet med normative aspekter, hvis eksistentielle betydning ikke lader sig begribe uden en tro på en mening i det ubegribelige. Hvis vi vil finde et håb i lidelsens håbløshed, bliver vi nødt til at arbejde med muligheden i grænsen af vores forståelse ...
Figur, affekt, fact – en johannæisk apori

Figur, affekt, fact – en johannæisk apori

/
Hele evangeliet befinder sig i den samme tilstand af immobil bevægelse, en vandren frem og tilbage på samme sted, der igangsætter et kerygmatisk åndedræt ...
Hvad står der i Bibelen ‒ og står det der stadig?

Hvad står der i Bibelen ‒ og står det der stadig?

/
Det er ikke en historisk-kritisk videnskab, derunder tekstkritisk forskning, der skal have det sidste ord, når det gælder spørgsmålet om, hvordan kirkens Bibel skal se ud ...
I begyndelsen var gudstjenesten: Trosbekendelsen og de bibelske læsninger

I begyndelsen var gudstjenesten: Trosbekendelsen og de bibelske læsninger

/
Den kristne kirke ikke er et læseselskab, men et gudstjenestefejrende tros-fællesskab. Derfor kan den historiske bibelkritiks afdækning af teksterne og deres tilblivelseskontekst aldrig have absolut forrang frem for den i gudstjenesten nedlagte forståelse af teksterne som fortolkende vidnesbyrd om den Gud, der bekendes og bedes til ...
Luthersk teologi giver sprog til menneskets lidelseserfaring

Luthersk teologi giver sprog til menneskets lidelseserfaring

/
Den afmagt, der i samfundet indebærer udsondring og sygeliggørelse, og som derfor må behandles eller bedøves, italesættes i troens rum. At udforske Luthers og luthersk teologi betyder blandt andet at fortolke og videregive dette sprog og lade teologien sætte trøstende ord på vores erfaring af lidelse og afmagt i mødet med livets ufornuftige mørke ...
Den sjællandske kirke i 1000 år

Den sjællandske kirke i 1000 år

/
Udsigt over Roskilde Stifts historie 1022-2022 ...
Om et teologihistorisk venskab og ”der Dank” ved vejs ende

Om et teologihistorisk venskab og ”der Dank” ved vejs ende

/
Ole Jensen taknemlig erindret ...
Stefan Zweig: Blodkometer og skakforgiftning i Europa

Stefan Zweig: Blodkometer og skakforgiftning i Europa

/
Poserende? Måske, men også inciterende, smukt ligefrem. Det er blevet sagt om det zweigske novelleunivers, at det leger, sågar spiller, med den angivelige følelse af sikkerhed i førkrigstidens borgerverden. Man aner den uhyggelige blodkomets komme. Man bebor det krater, den efterlod, hvis navn stadig er Europa. Ældgammelt og evigt ungt. Mekanisk og alligevel kun virksomt i fantasien ...
Kvinden og Kristus hos Bob Dylan

Kvinden og Kristus hos Bob Dylan

/
Med sin tale både om hjertet, den flygtige kærlighed og navnene skrevet på tavler af sten, leger Dylan med det religiøse vokabular, så man næsten kunne tro, at det var Kristus, han ville synge om ...
Mynsters forhold til Grundtvig. Deres indbyrdes kampe

Mynsters forhold til Grundtvig. Deres indbyrdes kampe

/
I forhold til staten prioriterede Grundtvig friheden og forskelligheden i folkekirken højere end biskop Mynsters vægtlægning på det evangelisk-lutherske fællesskab og uniformitet i folkekirken tilbage til den lutherske reformation. Det er en modsætning, som også eksisterer inden for folkekirken i dag ...
Fremtiden for Det Gamle Testamente

Fremtiden for Det Gamle Testamente

/
Ved i forhold til en overvejende tidshistorisk indplacering at fremhæve det religionshistoriske har Lundager Jensen ført debatten et vigtigt skridt videre. For med hans forståelse bliver det endnu tydeligere, at den nye brug af Det Gamle Testamente i gudstjenesten i form af en selvstændig tekstrække har indført et fremmedelement i forhold til kristendommen ...
At glemme sig selv og finde sig selv: Et forsøg på en religionspsykologi

At glemme sig selv og finde sig selv: Et forsøg på en religionspsykologi

/
Det gælder om at glemme sig selv for at kunne opdage en større del af sin egen og ikke mindst den fælles verden. Kort sagt: Kærligheden realiseres, når jeg giver køb på mit eget og lader mig livet skænke i forholdet til den anden. Vi har glemt os selv og hinanden, og derfor må vi, hvor paradoksalt det end kan lyde, glemme det, vi troede var os selv, for at finde os selv i en dybere forstand ...
At tage del i Gud: Participationstanken i oldkirkelig teologi og dens aktuelle nødvendighed

At tage del i Gud: Participationstanken i oldkirkelig teologi og dens aktuelle nødvendighed

Revitaliseringen af klassisk participationsontologi er i dag måske ligefrem nødvendig for at redde kirkens integritet. For at skære igennem den splittelse, fragmentering og polarisering, der kendetegner tiden, er det nødvendigt at formulere et teologisk perspektiv, der kan favne virkeligheden i al dens rodede mangfoldighed ...
Søren Kierkegaard mellem hvalen og elefanten

Søren Kierkegaard mellem hvalen og elefanten

/
Søren Kierkegaards tænkning påvirkede både Karl Barths og Rudolf Bultmanns teologi dybt. Det viser sig særligt i Bultmanns store fokus på afgørelsen samt i det antropocentriske udgangspunkt for hans teologi: Al tale om Gud er tale om mennesket. Det er dette sidste punkt, som bliver det afgørende stridspunkt imellem Barth og Bultmann, hvis man følger dem i den videnskabelige debat, såvel som i private brevkorrespondancer ...
Erkendelsens nadver: Et essay om Faustmyten med stadig hensyn til Nietzsche

Erkendelsens nadver: Et essay om Faustmyten med stadig hensyn til Nietzsche

/
Faust står ved indgangen til moderniteten som et insisterende gammelt spøgelse, der ikke vil gå i sin grav, men bliver ved med at så tvivl om vores almagtsfantasier og al den kunnen, vi bryster os af ...
Ritualets nødvendighed

Ritualets nødvendighed

/
Der tales meget om fællesskab for tiden. I en sådan grad, at det kan forekomme hult. Ud fra den ritualteoretiske betragtning, ville vi som samfund både på kortere og længere sigt være bedre tjent med en mere rituel indkodet og indøvet fælles horisont af symboler og handlinger med en vis vertikal forankring i noget-mere-end-os-selv frem for denne vage horisontale fællesskabsfølelse ...
Historiske og nutidige overvejelser om hedenskab og kristendom

Historiske og nutidige overvejelser om hedenskab og kristendom

/
Det er efter min og andres overbevisning kristendommens egen skyld, at vi har fået en moderne gudløs verden. Kirken havde nærmest åndeligt monopol i vesten i mere end 1000 år, men den overspillede sine kort ved at stræbe mod den rene vare og udrense alt, der ikke lignede denne, fra sin midte – hvorfor folk følte den som en spændetrøje og valgte den fra, da det blev muligt. Med tiden blev også forestillingen om de sidste tider irrelevant for mange, og ritualer blev af teologer betragtet som flødeskum på tilværelsens lagkage, ikke en livsnødvendig del af livets og tidens rytmer ...
Kirkehistoriske perspektiver frem til nutiden

Kirkehistoriske perspektiver frem til nutiden

/
I anledning af den aktuelle debat om folkekirkens liturgi bringer Tidsskriftet Fønix artikelserien 'Folkekirken under kongemagt og folkestyre. Struktur og liturgi' af kirkehistoriker Jens Rasmussen. Dette er den sidste af fem artikler ...
Liturgidebatten i sidste halvdel af 1800-tallet

Liturgidebatten i sidste halvdel af 1800-tallet

/
I anledning af den aktuelle debat om folkekirkens liturgi bringer Tidsskriftet Fønix artikelserien 'Folkekirken under kongemagt og folkestyre. Struktur og liturgi' af kirkehistoriker Jens Rasmussen. Dette er den fjerde af fem artikler ...
Strukturdebat: Forholdet mellem stat og kirke

Strukturdebat: Forholdet mellem stat og kirke

/
I anledning af den aktuelle debat om folkekirkens liturgi bringer Tidsskriftet Fønix artikelserien 'Folkekirken under kongemagt og folkestyre. Struktur og liturgi' af kirkehistoriker Jens Rasmussen. Dette er den tredje af fem artikler ...
Liturgidebat: Den store ritualkamp i 1830’erne

Liturgidebat: Den store ritualkamp i 1830’erne

/
I anledning af den aktuelle debat om folkekirkens liturgi bringer Tidsskriftet Fønix artikelserien 'Folkekirken under kongemagt og folkestyre. Struktur og liturgi' af kirkehistoriker Jens Rasmussen. Dette er den anden af fem artikler ...
Guldalderen på tværs – tolerance og kirke

Guldalderen på tværs – tolerance og kirke

/
I anledning af den aktuelle debat om folkekirkens liturgi bringer Tidsskriftet Fønix artikelserien 'Folkekirken under kongemagt og folkestyre. Struktur og liturgi' af kirkehistoriker Jens Rasmussen. Dette er den første af fem artikler ...
Den gode død? Teologihistoriske strøtanker

Den gode død? Teologihistoriske strøtanker

/
At vi skal tilbage til livet, betyder ikke, at vi skal holde op med at tale om døden. Tværtimod. Angsten kan kun forvindes ved, at vi går ind i den ...
Religion i Thøger Larsens univers

Religion i Thøger Larsens univers

/
Thøger Larsens egen religiøse søgen bød ham ikke at finde nogle bestemte guder. Ifølge ham var livet i bestandig udvikling. Og for ham var naturfølelsen det egentlige i religionerne ...
Irenæus, Det Nye Testamente og Grundtvigs mageløse opdagelse: Apostolicitetskriteriets opkomst, betydning og genkomst

Irenæus, Det Nye Testamente og Grundtvigs mageløse opdagelse: Apostolicitetskriteriets opkomst, betydning og genkomst

/
Det livgivende lå ikke i bogen eller bogstavet, men i den ånd, der skabte og bar kirken. Det var den opfattelse, der genopstod med Grundtvigs mageløse opdagelse i 1825, også selv om den livgivende sandhed hos Irenæus ikke lader sig identificere med trosbekendelsen. Tertium comparationis mellem de to er, at der er noget, der går forud for og ligger uden for Skriften ...
Undren og paradoks: En introduktion til G.K. Chesterton

Undren og paradoks: En introduktion til G.K. Chesterton

/
”Af alle rædselsfulde religioner er den mest afskyelige den, som dyrker Guden inden i mennesket.” Den fører til uendelig introspektion. Men når Gud er uden for mennesket, når der er skel mellem menneske og verden, tvinges vi til at rette blikket udad. Derfor er kristenheden dynamisk, derfor er den kristne tro er en ”eventyrlig roman” ...
Grundtvig på syre: Ebbe Kløvedal Reichs psykedeliske kirkekritik

Grundtvig på syre: Ebbe Kløvedal Reichs psykedeliske kirkekritik

/
Måske det nærmeste, jeg hos Ebbe Reich kommer et brugbart bud på, hvad kirken kan gøre for at tale til nye generationer af søgende individer, alligevel skal findes i den simple og egentlig meget rørende efterlysning, han formulerer i Svampen og Korset – efterlysningen af ”et fornuftigt menneske, der har oplevet noget af det samme ...
På sporet af ‘intet’: Negativ teologi og negativismens genealogi

På sporet af ‘intet’: Negativ teologi og negativismens genealogi

Der sker en drejning i den negative teologi, som kan siges at have medvirket til nihilismens og negativismens opkomst i det moderne. Negativismens ophav er til dels teologisk, men det er af samme grund – kan vi måske sige – dens vaccine også ...
Gudstjenester og de sociale medier

Gudstjenester og de sociale medier

/
Kirken bevæger sig ud i et medium, som i sin måde at fungere på risikerer at undergrave det budskab, den skal formidle. Jeg ser mig selv sidde søndag aften og checke, hvor mange personer der er blevet nået af dagens livestreamede gudstjeneste og dernæst lige klikke ind på en kirke, som vi sammenligner os med, for at se om de mon skulle have haft flere ...
Den liturgiske vending. Et essay om radikal ortodoksi og ritualer

Den liturgiske vending. Et essay om radikal ortodoksi og ritualer

/
Det er nødvendigt at se gudstjenesten som langt mere end en ydre form for ordets forkyndelse. Det er i gudstjenesten, vi omformes til sand tilbedelse, ikke af det forbrug, som truer med at ødelægge vores verden, men af Gud. Det er altså på høje tid, at teologien får lukket alle sanser op for ritualet ...
Kirke, kommunikation og coronakrise

Kirke, kommunikation og coronakrise

/
Kirkelukningen dette forår gav præster og kommunikationsfolk anledning til at lave digital kirke på fuld blus. Spørgsmålet er, hvor menigheden blev af ...
Da Gud talte over sig: Skabelse og sproglighed i oldkirkelig teologi

Da Gud talte over sig: Skabelse og sproglighed i oldkirkelig teologi

/
Risikoen ved helt at afvise klassisk skabelsesteologi er at vi derved kommer til at overgive os til et nihilistisk, postmoderne verdensbillede, hvor virkeligheden groft sagt i sig selv er meningsløs, hvis ikke vi pådutter den mening eller ligefrem tvinger mening ned over verden med vores narrativer. Men snarere end helt at afvise at tale skabelsesteologisk, bør skabelsesteologien forstås narrativt – hvilket kan lade sig gøre, fordi skabelsen i klassisk teologi sker ud af intet og ved Guds Ord ...
Natur, Bibel, Analogisme

Natur, Bibel, Analogisme

/
Vil en neo-analogisme være et ‘fremskridt’? De fleste teologer vil givetvis vægre sig, for de vil fortsat mene at naturalismen er et vilkår, og alle alternativer vil lukke op for en invasion af uoplyst barbari. Men samtidig svækkes naturalismen på mange måder – dels er den ikke længere så indlysende ‘sand’ som den har været engang, dels er dens negative konsekvenser for ubestridelige til at en naturalisme-kritik arrogant kan affærdiges som uoplyst reaktion ...
Teodicé og almagt

Teodicé og almagt

/
Når kristendommens budskab kan være et håb til den lidende, så er det ikke kun, fordi Gud kommer os i møde ved at blive et menneske. Det er også, fordi, han har magt til at overvinde lidelsen og alle dens ødelæggelser, og han giver sit løfte, der står til troende, om, at netop det er hans vilje ...
Hvorfor læse Karl Barth i dag?

Hvorfor læse Karl Barth i dag?

/
Vi kan til stadighed bruge Barth i dag af den simple grund, at Barth kalder os tilbage til rødderne – til evangeliet, til Kristus, til korset og opstandelsen, til Guds rige, treenighedslæren og kristologien. Det er der, enhver teologisk tænkning må tage sin begyndelse – om man så kalder sig barthianer eller ej ...
Speciesistisk kristendom

Speciesistisk kristendom

/
”Guds riges” komme må omfatte hele vores livsverdens befrielse for alt, hvad der gør ondt og er ondt. ”Guds rige” er ”himmel og jord, hvor (kun) kærlighed bor”. Som hele skabningen (ikke kun mennesket) ”sukker og er i veer”, skal hele skabningen (ikke kun mennesket) forløses. Inklusive Søren Ulrik Thomsens kat! ...
Et lille fnug i den store sammenhæng: Naturvidenskab og gudstro i historisk perspektiv

Et lille fnug i den store sammenhæng: Naturvidenskab og gudstro i historisk perspektiv

/
Naturforskningen har en lang tid virkede på troens præmisser for først senere at udskille sig som et sekulært, men ikke nødvendigvis irreligiøst projekt. Gud har ikke længere nogen plads i naturvidenskaben, som han havde engang, men han er heller ikke blevet overflødig på grund af de fortsatte fremskridt i den videnskabelige naturerkendelse ...
Kristus alene: Evig retfærdiggørelse hos engelske baptister fra Samuel Richardson til John Gill

Kristus alene: Evig retfærdiggørelse hos engelske baptister fra Samuel Richardson til John Gill

/
Vi retfærdiggøres hverken af tro eller gerninger, men alene af Kristus. Udvælgelsen i Kristus betyder en enhed med ham i hans død og opstandelse, som allerede forudgribes i en "evig retfærdiggørelse". Tro og omvendelse er ikke betingelser for retfærdiggørelsen, men tegn på den ...
Den ortodokse arv – før og nu

Den ortodokse arv – før og nu

/
Der er vel egentlig noget smukt i, at man i den ortodokse kirke omgås arven på en så restriktiv måde – begrebet teolog er agtværdigt og ikke noget man kan slynge om sig med – og det er således heller ikke hvem som helst, der kan bære traditionen eller definere, hvori arvesølvet består ...
Evangelium og religion: Religionsteologiske bemærkninger

Evangelium og religion: Religionsteologiske bemærkninger

/
Jeg har selv været på det hold, der skrapt hævdede, at kristendom ikke er religion, men det er nok en påstand, der bør modificeres, hvis det skal give mening. For selvfølgelig er kristendom da også det. Men evangeliet er ikke i sig selv religion, for evangeliet er et budskab om det, der er umuligt for mennesker, men kun muligt for Gud ...
Hvorfor blev slaveriet afskaffet  – i middelalderen?

Hvorfor blev slaveriet afskaffet – i middelalderen?

/
Slaveriets afskaffelse i middelalderens kristne Vesteuropa udgjorde et markant skifte i verdenshistorien. De tekniske og socialøkonomiske faktorer fik imidlertid først en afgørende indflydelse på slaveriets afskaffelse i samspillet med indflydelsen fra den stigende kristne modvilje mod slaveriet ...
Naturen som et uerstatteligt kunstværk

Naturen som et uerstatteligt kunstværk

/
Magtforholdet mellem menneske og natur er skiftet, så det i dag er os, der har magten i kraft af vores teknik. Tidligere havde naturen magten over os. Atombomben og klimakrisen er bl.a. udtryk for dette magtskifte. Så langt, som vi har magt, har vi ansvar. Vi holder jordklodens liv i vores hænder ...
Når Gud angriber mennesket – Den tvetydige erfaring af Gud og verden  hos Martin Luther, K.E. Løgstrup og Regin Prenter

Når Gud angriber mennesket – Den tvetydige erfaring af Gud og verden hos Martin Luther, K.E. Løgstrup og Regin Prenter

/
Mennesket søger efter mening og ender derfor ofte med at bebrejde sig selv sine lidelser. Men til forskel fra Guds dom, er den dom, som mennesket udsiger over sig selv, uden udefrakommende tilgivelse og dermed trøstesløs ...
Agtelsens natursyn

Agtelsens natursyn

/
Min kritik af udviklingen er ofte blevet mødt med den misforståelse, at så må man søge alternativer uden for vor kultur, i panteistiske forestillinger eller ”deep ecology” eller andre filosofier, der vil udslette forskellen på mennesker og dyr. Men panteistisk naturangst er lige så ensidig en forestilling som den, hvor sekulariseringen bliver ideologi. Kristendommen bærer sin egen idemæssige selvkorrektur med sig. Den mangler ”bare” at hente den frem af glemslen ...
Rusland – kulturel ven eller fjende?

Rusland – kulturel ven eller fjende?

/
Rusland er kulturelt vores ven, men de fjerner sig politisk fra os for øjeblikket på grund af den nye kolde krig. Det gør det sværere for dem selv at udvikle de sider af deres kultur, som vi bedst kan lide. Men det ændrer næppe på, at russerne som folk er og bliver kristne europæere ...
Walter Benjamin:  Teologisk-politisk fragment

Walter Benjamin: Teologisk-politisk fragment

/
Den åndelige genoprettelse, som er det, der fører ind i udødeligheden, svarer til en verdslig genoprettelse, der fører til en evighed af undergang. Og rytmen af denne evige undergang, som er en undergang i det hele taget – både rumligt og tidsligt – den messianske naturs rytme, er lykken ...
Gudsbegreb og religionsteologi hos Nikolaus Cusanus

Gudsbegreb og religionsteologi hos Nikolaus Cusanus

/
Nikolaus var også – og ikke mindst – en teologisk tænker, der vover sig helt ud, hvor det filosofiske begrebsapparat og dermed sproget slipper op. Spændingen mellem det immanente og det transcendente i Gudsbegrebet bliver stående ”uløst”. Deri ligger et stadigt incitament til en teologiske refleksion på modernitetens vilkår ...
Paulus i nutidens politiske filosofi

Paulus i nutidens politiske filosofi

/
Paulus’ teologi rummer en overset politisk-filosofisk dimension. Det er den overraskende påstand hos en række postmoderne filosoffer. I Paulus' teologi er der noget, der har gyldighed hen over alle tider, noget universelt. Det er det, der gør Paulus interessant for de postmoderne filosoffer ...
Om Jan Assmanns aksetidsforståelse, kosmos-religion og biologisk og kulturel evolution i kultur- og religionshistorien

Om Jan Assmanns aksetidsforståelse, kosmos-religion og biologisk og kulturel evolution i kultur- og religionshistorien

Teologer kan selvsagt ikke sidde diskussionen overhørig. Ja, teologien bør i den grad have aktier i drøftelsen netop, fordi adfærds-, samfunds- og naturvidenskabelige forskere er begyndt at tage religion alvorligt som helt afgørende driver i den menneskelige kultur- og socialhistorie ...
Nikolaj Berdjajevs forunderlige aktualitet

Nikolaj Berdjajevs forunderlige aktualitet

/
Historiens ulykke er ikke meningsløs. Den er en åbenbaring af synden og Guds henvendelse til synderen. Den er et ”Omvend jer!”, et kald til metanoia, fornyelse af sind og hjerte. I denne verden, som ”ligger i det onde”, som Berdjajev utrætteligt gentager, lyder et kald, som oprejser mennesket. Livets fornyelse går gennem angeren ...
Grundtvig som bibeloversætter: Spredte betragtninger i anledning af udgivelsen af Nypagts-Bogen

Grundtvig som bibeloversætter: Spredte betragtninger i anledning af udgivelsen af Nypagts-Bogen

/
Det er en fornem publikation, som Jette Holm, Helge Kjær Nielsen og Ruth Østerby har fremlagt med Nypagts-Bogen. Grundtvigs nytestamentlige oversættelser. Dels gøres Grundtvigs oversættelser af nytestamentlige skrifter dermed let tilgængelige for videre studier, dels giver det anledning til tage oversættelsesproblematikken op til en principiel drøftelse ...
Dåbens fundament er Guds entydige, personlige tilsagn

Dåbens fundament er Guds entydige, personlige tilsagn

I den nødvendige diskussion med vores reformatoriske arv er der brug for mere end den karikatur, der fremkommer, når man blot henviser til det absurde i løsrevne udsagn fra bekendelsen eller modsat ubøjeligt bekender sig til den nøjagtige ordlyd og tror, at man kan nøjes med den blotte gentagelse ...
Tilløb til en teologisk samtale med C.G. Jungs dybdepsykologi

Tilløb til en teologisk samtale med C.G. Jungs dybdepsykologi

/
For mit eget vedkommende har dybdepsykologien ført til en bekræftelse af den anskuelse, som jeg har lært at kende gennem Grundtvig, at kristen tro ikke først og fremmest er at læse i Bibelen og have visse anskuelser, men at være en del af det levende kultiske fællesskab omkring gudstjenesten og de store fortællinger – herunder også historie og mytologi som oplysning om livet ...
Esajas gennem århundrederne

Esajas gennem århundrederne

/
Esajas er adventstidens store profet. Hans trøsterige ord skaber lys i mørket, indgyder nyt mod og fremmaler storstillede visioner om spirende træstubbe og blomstrende ørkener. Lige fra begyndelsen har kristne læst hans profetier om Immanuel-barnet og Davidsønnen som stærke forvarsler om Kristi fødsel. Mere om dette og meget andet i John F.A. Sawyers nye kommentar til receptionen af Bibelens største profetbog ...
Kærlighed til jorden - Dostojevskij og de tidlige tidehvervsteologer

Kærlighed til jorden – Dostojevskij og de tidlige tidehvervsteologer

/
Synderkendelsen hænger altså nøje sammen med russernes kys af jorden. At være jorden tro er udtryk for ansvarlighed og syndserkendelse ...
Tiden og sproget – 1968-2018

Tiden og sproget – 1968-2018

/
Når vi med tiden opdager de skjulte fortællinger iblandt os, uanset om de handler om Gud, ligestilling mellem kønnene, religioner, forskellige nationaliteter eller hudfarver, så er det også vores pligt, som tolkende teologer at løfte dem op i lyset med hjælp af de bibelske historier, der rummer alle livets lag. Lad os gøre det inklusivt, ikke indsnævrende, men med mangfoldighed ...
Det Gamle Testamente i gudstjenesten - et omstændeligt svar til Kirsten Nielsen

Det Gamle Testamente i gudstjenesten – et omstændeligt svar til Kirsten Nielsen

/
Læsninger fra Det Gamle Testamente som et fast led i højmessen er uheldigt. Til ”nutidens betingelser” hører, at liturgiens ramme ikke kan suspendere fra i hvert fald præstens viden som teologisk uddannet om, hvordan og med hvilket sigte disse tekster er blevet til ...
Hvad skal vi med Det Gamle Testamente i gudstjenesten?

Hvad skal vi med Det Gamle Testamente i gudstjenesten?

/
Mogens Müllers forslag er radikalt og har naturligvis som formål at skabe diskussion. Men hvad der er brug for, er ikke en bortvisning af Det Gamle Testamente som selvstændig læsning, men fornyede overvejelser over, hvilke tekster der skal læses i gudstjenesten og hvorfor netop disse tekster ...
K.L. Aastrups salmedigtning

K.L. Aastrups salmedigtning

/
Aastrup hører retteligt til i det danske kirkekor sammen med de andre salmister som et supplement og et korrektiv, der minder os om at det, som intet øje så, holder kirken alligevel søndag på ...
Klang og gudstjeneste

Klang og gudstjeneste

/
I de bibelske tekster er ikke synet, men hørelsen den prioriterede sans. Gennem hørelsen viser verden andre sider af sig selv end gennem synet: øret har for eksempel adgang til det usynlige. Sætningen hos Paulus, ”troen kommer af det, der høres”, skal faktisk tages ganske bogstaveligt ...
En bekendelse, men ikke af, hvad jeg formår - Danske baptisters dåbssyn gennem to århundreder

En bekendelse, men ikke af, hvad jeg formår – Danske baptisters dåbssyn gennem to århundreder

Den "ene dåb" vi bekender os til er ikke vores egen dåb eller en type dåbshandlinger, men Jesu unikke død på korset, som han jo omtaler som en ”dåb”. Det er i Jesu dåb og død, at vi døbes og dør med ham. Det er denne ene, universelle, men konkrete dåb, vi bekender os til i vores individuelle dåb. Der er kun én ”gyldig” vanddåb i ontologisk og sakramental forstand, nemlig Jesu egen dåb i Jordan, som opfylder ”al retfærdighed”, fordi den forudgriber hans og vores ”dåb” og død på korset. Denne dåb er ikke er en idé, som vi skal realisere, men en historisk begivenhed, der er virkelig for os allerede, før vi bekender os til den ...
Den reformatoriske gnist - spalter Luther? Forener Paulus? Hvordan man økumenisk kan mindes reformationen

Den reformatoriske gnist – spalter Luther? Forener Paulus? Hvordan man økumenisk kan mindes reformationen

/
Luther spaltede ikke kirken, men nok de daværende reformbevægelser i en katolsk og en protestantisk fløj. Hans genopdagelse af retfærdig­gørelseslæren er i dag grundlaget for en tilnærmelse mellem kirkerne og konfessionerne. Men Paulus havde endnu mere i tankerne. Hans mål var en universel gudstilbedelse ...
Semiotiske læsninger af Johannes’ Åbenbaring - Geert Hallbäck in memoriam

Semiotiske læsninger af Johannes’ Åbenbaring – Geert Hallbäck in memoriam

/
Det er netop, fordi de specielle konflikter bliver blæst op på at generelt niveau, at Åbenbaringen kan bruges i enhver konflikt, så selv det mindste ubehag og en bagatelagtig modstand kan ses som Satans værk ...
Apokalyptik og terrorisme

Apokalyptik og terrorisme

/
Fordi der er uret og lidelser og sorg i verden, behøver vi fremtidshåb, hvor ”er” og ”bør” forenes. Uden apokalyptikken og forestillingen om livets sejr i kampen mod døden er vi ikke på bølgelængde med tidens udfordringer og opmærksomme på tidens tegn. Uden håbet går alt i stå. Men der forbliver en forskel på tusindårsriget og Guds rige ...
”Livet er ingen ubetydelighed” Om Emil Boesens Livs-Udvikling

”Livet er ingen ubetydelighed” Om Emil Boesens Livs-Udvikling

/
Er det overhovedet muligt at leve et meningsfyldt liv uden en tro på sjælens udødelighed? Spørgsmålet rejses med stor styrke i en roman fra 1845 af teologen Emil Boesen, der i dag huskes som Søren Kierkegaards bedste ven ...
Negativ teologi og apofatisk fordybelsespraksis

Negativ teologi og apofatisk fordybelsespraksis

/
I en tid præget af opgør med traditionelle gudsbegreber er det vigtigt, at åbenhed over for Guds ubegribelighed ikke er fremmed for kristendommen, men tværtimod kernegods i den teologiske tradition helt tilbage fra den tidligste kristendom ...
Den nødvendige religionsteologiske refleksion

Den nødvendige religionsteologiske refleksion

/
Moderniteten satte særligt spørgsmålet om universalitet på dagsordenen. Det blev bestemmende for de religionsteologier, der blev udformet i moderniteten. I globaliseringen er de betingelser, som moderniteten stillede og stiller, blevet skærpet. Det gør en fornyet overvejelse af universalitetsproblematikken påtrængende ...
Lidt om dåben i folkekirken og i Biblen

Lidt om dåben i folkekirken og i Biblen

/
Det ord, der kommer til elementet, så sakramentet bliver til, bør være intet mindre end den samlede, bibelske frelsehistorie i Guds eget ord, Jesus Kristus og ikke blot en fortælling om børnevennen Jesus. Netop dåben giver os lejlighed til at læse skriften med ”øjne våde” og ”barnetro” og høre, at den er ”rig på lys og nåde” og ”fuld af fred ro” ...
Guldfuglen fra Odense - Julius Købner og kampen for den sande urkristendom

Guldfuglen fra Odense – Julius Købner og kampen for den sande urkristendom

/
Man kommer ikke uden om, at Købner viser et skarpt blik for menneskets synd og magtesløshed, som betyder, at Gud må vælge og frelse mennesket helt uden betingelser. Med Købner – og i øvrigt hele den reformatoriske arv – er og bliver den kristne Gud den Gud, der frelser ubetinget, af fri nåde, trods menneskets synd. Det er Gud, der vælger os, selvom vi har fravalgt Gud. Det er ikke mennesket, der vælger Gud, men Gud, der vælger mennesket – på trods ...
Vor Gud han er så fast en borg – nydigtet og moddigtet

Vor Gud han er så fast en borg – nydigtet og moddigtet

/
Luthers kontrast mellem fjendens overvældende styrke og det lille ord, das Wörtlein, er afdæmpet. Kampen ligner hos Grundtvig mere et slag på en jordisk kampplads. Kampen finder sted i historien. Det lyder, som om også vi er med. Der er plads til vort heltemod ...
De danske nadverritualer og -salmer efter reformationen

De danske nadverritualer og -salmer efter reformationen

/
Som nybagt sognepræst, der er sat til at varetage søndagens gudstjeneste, oplevede jeg en stor utilfredshed med at anvende Ritualbogens nadverritual b, som menigheden havde været vant til. Denne utilfredshed er jeg ikke den første, der har oplevet, og som så mange andre for tiden har jeg søgt at finde en (midlertidig) bedre løsning, så godt jeg kunne, og fået den godkendt hos menighedsråd og biskop ...
Den lutrede streng: Om Grundtvigs og Luthers salmer

Den lutrede streng: Om Grundtvigs og Luthers salmer

/
Man må sige, at det lykkedes Grundtvig at lutre strengen og forny den lutherske salmesang. Og det lykkedes ham at forny Luthers egne salmer ved at gendigte dem ...
Professor Hal Koch

Professor Hal Koch

/
Så længe det drejede sig om meninger og synspunkter, var han samtalens mand. Når de førte til åbenbar uret, var der ikke mere at tale om ...
Kan ortodoksi og kritik forbindes? Dogmatik som religiøs digtning

Kan ortodoksi og kritik forbindes? Dogmatik som religiøs digtning

/
Gud mødes i verden uforanderlig og uden sammenblanding, og samtidigt er han udelelig og uadskillelig tilgængelig i den. Med andre ord: Gud viser sig i det konkrete, samtidig med at Gud unddrager sig ...
Når der ikke er andet håb, så er der Gud: Om Erling Stougård Thomsen (1928-2017)

Når der ikke er andet håb, så er der Gud: Om Erling Stougård Thomsen (1928-2017)

/
Gud defineres af Erling Thomsen som »det yderste håb«: – Når der ikke er andet håb, så er der Gud ...
Sværdets og fredens dialektik: Protestantisk fredsetik og kristen pacifisme

Sværdets og fredens dialektik: Protestantisk fredsetik og kristen pacifisme

/
I krig og i fred er det kirkens opgave at forkynde den dom, der på korset er afsagt over al menneskelig selvhævdelse, og den Guds fred, der på den anden side af den dom overgår enhver forstand ...
Gåden om Løgstrups tysklandsrejser 1937-1939

Gåden om Løgstrups tysklandsrejser 1937-1939

/
Men hvad har været hans ærinder? Har han blot villet iagttage forholdene på nærmeste hold, og ville ministeriet så have givet tilladelserne? Det forekommer ikke sandsynligt. Og det har da heller ikke været årsagen ...
Luther-røgelse og Luther-film

Luther-røgelse og Luther-film

/
Luther var selve reformationen ifølge filmen. Nu endda skildret i en lidt mere moderne og følsom udgave, der faktisk tænkte over, hvilke mørke sider – som Stjernfelt har klaget over – hans teologi havde, og hvilke mørke følger, det havde ...
Korsets og kommaets Jesus: Discipelskab og korsteologi i aktuel neo-anabaptisme og historisk baptistteologi

Korsets og kommaets Jesus: Discipelskab og korsteologi i aktuel neo-anabaptisme og historisk baptistteologi

Vi starter og slutter med evangeliet om Jesus Kristus, ”og det som korsfæstet”, for at parafrasere Paulus. Men indimellem – helt konkret fra søndag til søndag – kan vi give os tid til at spørge, hvordan vi i praksis skal indrette os som kirke, og hvad det konkret vil sige at leve i fortællingen om Jesu liv og lære i lyset af evangeliet. I lyset af evangeliet om den ubetingede nåde og retfærdighed i Kristus, men altså netop kun i lyset af det evangelium, er der plads til ”kommaets Jesus” ...
Evangelierne som genskrevet Bibel? Omkring Richard B. Hays’ nye bog Echoes of Scripture in the Gospels

Evangelierne som genskrevet Bibel? Omkring Richard B. Hays’ nye bog Echoes of Scripture in the Gospels

/
Det lykkes Hays at vise, både hvad der forener, og hvad der adskiller de fire evangelieskrifter i deres forhold til Det Gamle Testamente. For de relativt store forskelle til trods vil de alle skildre Jesus som en udfoldelse og fuldkommengørelse af Skriftens vidnesbyrd. Vi skal høre deres vidnesbyrd ”as four distinctive voices singing in polyphony”. Og i forlængelse af fx Irenæus betragter Hays denne firfoldighed som ”a providential gift” ...
Protestantismens grundskade: Anders Nørgaard i anledning af reformationens 500 års fest

Protestantismens grundskade: Anders Nørgaard i anledning af reformationens 500 års fest

/
Der er, siger Nørgaard, en menighed til her på jord, Jesu Kristi kirke. Den er aldeles ikke sammenfaldende med romerkirken, nogen protestantisk Statskirke eller frikirke, naturligvis derfor heller ikke med den danske folkekirke eller Vejstrup Valgmenighed. Rækkefølgen er altid den samme: indhold skaber form ...
Houellebecq, Huysmans og symbolisternes trang til religion

Houellebecq, Huysmans og symbolisternes trang til religion

/
Houellebecq siger aldrig rent ud, hvad man mener. Han har ingen mening om det, han skriver. Han er bare en iagttager, hævder han; han registrerer, hvad han ser i det moderne samfund. Men der er tilstrækkeligt med antydninger i romanen, der indikerer, at hans egentlige diagnose i denne roman er, at det moderne samfunds moralske deroute skyldes udfasningen af religion ...
U/lighed i det paulinske univers: Paulus’ udfordring til at tænke lighed

U/lighed i det paulinske univers: Paulus’ udfordring til at tænke lighed

/
Udfordringen fra Paulus er således at tænke ud over alle sociale konstruktioner. Turde man videreføre denne paulinske radikalitet, ville Galaterbrevet sandelig have en berettiget plads i en demokratikanon ...
Forkyndelsen som håbets livstegn – Grundtvigs overvejelser over prædikenen og dens funktion i gudstjenesten

Forkyndelsen som håbets livstegn – Grundtvigs overvejelser over prædikenen og dens funktion i gudstjenesten

/
Prædikenen finder sin placering mellem trosbekendelsen i dåben og kærlighedens lovsang i nadveren. Mellem disse to poler skal prædikenen oplyse. Oplysning er imidlertid et af de vanskeligste begreber, eftersom det kan betyde flere forskellige ting i Grundtvigs forfatterskab ...
Humanioraen i Rom efter Cæsars død – Aristoteles, Gadamer og Bultmann om det hermeneutiske problem

Humanioraen i Rom efter Cæsars død – Aristoteles, Gadamer og Bultmann om det hermeneutiske problem

/
Humanioraen har altid rendt rundt i et Rom efter Cæsars død, men det behøver ikke at betyde, at der ikke findes autoritet. Det er det, der er dens udfordring, både dens grundlagsproblem og dens berettigelse ...
Bibelske landskaber som teologisk tale

Bibelske landskaber som teologisk tale

/
Det bibelske billedsprog præsenterer os for en række spørgsmål: Er billedsproget bundet til det geografiske sted, hvorfra det stammer? Skal man forstå landskabet for at forstå sproget fra landskabet? ...
Komponist som kirkefader? Reception, autoritet og autenticitet i Vestens (kristne) kulturhistorie

Komponist som kirkefader? Reception, autoritet og autenticitet i Vestens (kristne) kulturhistorie

/
Spørgsmålet bliver, om den overordnede forståelse af Mozart og hans viden om det skabte som manifesteret i hans musik hævder et indhold i Mozarts musik, der kan tænkes uafhængigt af Mozarts egen og lytterens tid og kontekst? ...
Fremmed ild? Profetiens genkomst i karismatisk kirkekultur

Fremmed ild? Profetiens genkomst i karismatisk kirkekultur

/
Evangeliets troværdighed blev stadfæstet af de mirakler, som Gud virkede igennem apostlene, men det er altså netop Gud, der tildeler Helligånden ”efter sin vilje”. Kristen spiritualitet er ikke at gribe ånden, men at blive grebet af ånden ...
Englens blik – om åndelig erfaring og åndens evidens

Englens blik – om åndelig erfaring og åndens evidens

/
Evidens er en egenskab ved ånd, når ånden erfares af en bevidsthed der er uforberedt, det vil sige ikke allerede forføjer over kategorier til at forstå den med ...
”Man er altid i det absolutte” – Jaspers’ og Arendts kritik af Heidegger

”Man er altid i det absolutte” – Jaspers’ og Arendts kritik af Heidegger

/
Med fremkomsten af Die schwarzen Heften ser det anderledes ud. Én gang til må der tages kritisk stilling til Heideggers tænk­ning, hvad kan være vanskeligt, da såvel den som personen bag den har haft en enestående fascinationskraft ...
Jakob Knudsen i dansk åndsliv

Jakob Knudsen i dansk åndsliv

/
På samme måde som det nittende århundre ifølge Knudsen var spejlet i Grundtvigs sjæl og skrift, står overgangen fra det nittende til det tyvende århundrede spejlet i Kundsens sjæl og skrift ...