Markion ‒ vranglæreren der ikke fik ret, men ikke desto mindre havde en pointe

Markion ‒ vranglæreren der ikke fik ret, men ikke desto mindre havde en pointe

/
At traditionen ikke er blot tilnærmelsesvis entydig, er kirke- og dogmehistorien ét stort vidnesbyrd om. Og som vi tåler adskilligt ”ukristeligt” hos kirkefædrene, skal vi heller ikke i en eller anden form for ”dogmatisk donatisme” se bort fra Markion dér, hvor han har en blivende pointe ...
Hvad står der i Bibelen ‒ og står det der stadig?

Hvad står der i Bibelen ‒ og står det der stadig?

/
Det er ikke en historisk-kritisk videnskab, derunder tekstkritisk forskning, der skal have det sidste ord, når det gælder spørgsmålet om, hvordan kirkens Bibel skal se ud ...
Den fortsatte inkarnation sker i menigheden

Den fortsatte inkarnation sker i menigheden

/
Omkring Henning Kjær Thomsens Da åbnedes deres øjne! Læsninger i kirkeårsfortællingens kristologi – fra faste til trinitatis (København: Eksistensen 2021) ...
Fremtiden for Det Gamle Testamente

Fremtiden for Det Gamle Testamente

/
Ved i forhold til en overvejende tidshistorisk indplacering at fremhæve det religionshistoriske har Lundager Jensen ført debatten et vigtigt skridt videre. For med hans forståelse bliver det endnu tydeligere, at den nye brug af Det Gamle Testamente i gudstjenesten i form af en selvstændig tekstrække har indført et fremmedelement i forhold til kristendommen ...
Irenæus, Det Nye Testamente og Grundtvigs mageløse opdagelse: Apostolicitetskriteriets opkomst, betydning og genkomst

Irenæus, Det Nye Testamente og Grundtvigs mageløse opdagelse: Apostolicitetskriteriets opkomst, betydning og genkomst

/
Det livgivende lå ikke i bogen eller bogstavet, men i den ånd, der skabte og bar kirken. Det var den opfattelse, der genopstod med Grundtvigs mageløse opdagelse i 1825, også selv om den livgivende sandhed hos Irenæus ikke lader sig identificere med trosbekendelsen. Tertium comparationis mellem de to er, at der er noget, der går forud for og ligger uden for Skriften ...
Bibelens kulturhistorie i Danmark: Omkring et pragtværk

Bibelens kulturhistorie i Danmark: Omkring et pragtværk

/
Bibelen i Danmark. 500 års kirke- og kulturhistorie er den lovende titel på et nyt, flot og velskrevet værk af Carsten Bach-Nielsen. Dermed udfylder forfatteren delvist det forunderlige ”hul”, der var i det trebindsværk, som han i 2017 udgav sammen med Niels Henrik Gregersen, Reformationen i dansk kirke og kultur ...
Jesus set med en troende katoliks øjne

Jesus set med en troende katoliks øjne

/
Denne bog er for mig først og fremmest interessant, fordi en dansk historiker faktisk uden nævneværdige forbehold lyser den i kuld og køn. Det kunne se ud, som om det er Paul Johnsons stærkt personlige genoplevelse af Jesus, der har fascineret Bent Jensen så meget, at han har villet række hans bog videre til et dansk publikum ...
Grundtvig som bibeloversætter: Spredte betragtninger i anledning af udgivelsen af Nypagts-Bogen

Grundtvig som bibeloversætter: Spredte betragtninger i anledning af udgivelsen af Nypagts-Bogen

/
Det er en fornem publikation, som Jette Holm, Helge Kjær Nielsen og Ruth Østerby har fremlagt med Nypagts-Bogen. Grundtvigs nytestamentlige oversættelser. Dels gøres Grundtvigs oversættelser af nytestamentlige skrifter dermed let tilgængelige for videre studier, dels giver det anledning til tage oversættelsesproblematikken op til en principiel drøftelse ...
Det Gamle Testamente i gudstjenesten - et omstændeligt svar til Kirsten Nielsen

Det Gamle Testamente i gudstjenesten – et omstændeligt svar til Kirsten Nielsen

/
Læsninger fra Det Gamle Testamente som et fast led i højmessen er uheldigt. Til ”nutidens betingelser” hører, at liturgiens ramme ikke kan suspendere fra i hvert fald præstens viden som teologisk uddannet om, hvordan og med hvilket sigte disse tekster er blevet til ...
Evangelierne som genskrevet Bibel? Omkring Richard B. Hays’ nye bog Echoes of Scripture in the Gospels

Evangelierne som genskrevet Bibel? Omkring Richard B. Hays’ nye bog Echoes of Scripture in the Gospels

/
Det lykkes Hays at vise, både hvad der forener, og hvad der adskiller de fire evangelieskrifter i deres forhold til Det Gamle Testamente. For de relativt store forskelle til trods vil de alle skildre Jesus som en udfoldelse og fuldkommengørelse af Skriftens vidnesbyrd. Vi skal høre deres vidnesbyrd ”as four distinctive voices singing in polyphony”. Og i forlængelse af fx Irenæus betragter Hays denne firfoldighed som ”a providential gift” ...