Om Tidsskriftet Fønix

Da skal Fønix-Fugl paany
Fjederhammen love,
Svinge sig med Fart i Sky
Over Vind og Vove

– N.F.S. Grundtvig, Beowulfes Beorh eller Bjovulfs-Drapen, Det Old-Angelske Heltedigt (1861)

TIDSSKRIFTET FØNIX bringer essayistiske artikler på et højt fagligt niveau, men uden unødvendige videnskabelige falbelader. Fønix dækker området mellem teologi og humaniora med artikler om teologi, filosofi, kirke, musik, historie og litteratur.

Fønix – det uaktuelle teologiske tidsskrift blev udgivet første gang i 1976 af Leif Grane, Bent Hahn, Jørgen I. Jensen, Ole Jensen og Niels Thomsen.

Fra sommeren 2016 bringes artiklerne løbende digitalt. Fønix udgiver også mindre bøger på tryk. Redaktionen modtager gerne artikelmanuskripter samt henvendelser om eventuel udgivelse af bøger i serierne Palmeserien (længere bøger), Guldtåren (essays af boglængde) og Askebladet (tekster af mere fragmentarisk karakter).

Fønix redigeres af:

  • Anne Louise Nielsen, cand.theol., ph.d. i teologi, postdoc, sognepræst, Simon Peters Kirke
  • Mikael Stæhr Brorson, cand.theol., ph.d-stipendiat, Aarhus Universitet
  • Theis Schønning Johansen, cand.theol., ph.d-stipendiat, Københavns Universitet
  • Johannes Aakjær Steenbuch, cand.mag., ph.d. i filosofi (jas@foenix1976.dk)
  • Søren Frank Jensen, cand.theol., ph.d., postdoc, Københavns Universitet

Redaktionen kan kontaktes per email: red@foenix1976.dk

Indlæg modtages gerne!

Færdige manuskripter eller forespørgsler kan sendes til red@foenix1976.dk.

Manuskripretningslinier kan findes her.

Der opkræves ingen betaling for redaktion og udgivelse af artikler. Artikler bedømmes i udgangspunktet af redaktionen, men en mere formel fagfællebedømmelse kan foretages på forespørgsel.

Fønix udgiver også debatindlæg og kortere kommentar til aktuelle og uaktuelle emner.

Open Access

88x31

Artikler i Tidsskriftet Fønix udgives under Creative Commons-licens (CC BY-NC-ND 4.0), og er som sådan frit tilgængelige og kan kopieres til ikke-kommerciel brug, så længe forfatteren krediteres.

Forfatteren beholder i øvrigt rettighederne til artiklerne.

Registrering af artiklerne

Artiklerne registreres automatisk i Dansk Artikelindeks og kan som sådan søges og findes på bibliotek.dk.

Fønix optræder på Directory of Open Access Journals. Artiklerne findes derfor automatisk af akademiske artikeldatabaser og derigennem Orcid og lignende platforme.

Download søgbar registrant for 1.-20. årgang, 1976-1996 (pdf).

Salg til boghandlere

Bøger fra Fønix sælges og distribueres af forlaget Eksistensen. Vores bøger optræder ikke i bogportalen, men der gives gives boghandlerrabat.

Kontakt Forlaget Eksistensen på mail eller telefon for aftale om bøger til videresalg i boghandlere: eksistensen@eksistensen.dk

Gamle numre af tidsskriftet Fønix