Kategorier
Leder

Den ortodokse arv. Åbent seminar om Ruslands kirke: man. 6. maj kl. 14-16 på Vartov, store sal.

Mandag den 6. maj afholder Tidsskriftet Fønix og Grundtvig-Akademiet åbent seminar i anledning af udgivelsen af en ny russisk kirkehistorie på dansk, Den ortodokse arv. Perspektiver på Ruslands teologiske tradition (Tidsskriftet Fønix’ forlag 2019). Seminaret rummer fire oplæg á 20 minutter med 5 minutters diskussion og spørgsmål mellem paneldeltagernes oplæg af Sten Hartung, Christian Gottlieb, Rasmus Vangshardt og Marie Krarup.

Mandag den 6. maj afholder Tidsskriftet Fønix og Grundtvig-Akademiet åbent seminar i anledning af udgivelsen af en ny russisk kirkehistorie på dansk, Den ortodokse arv. Perspektiver på Ruslands teologiske tradition (Tidsskriftet Fønix’ forlag 2019). Bogen er skrevet af sognepræst Sten Hartung, der også tidligere har udgivet den russisk ortodokse kirkes standardkatekismus, Filarets katekismus, på dansk. Tidsskriftet Fønix står bag begge de nævnte udgivelser, ligesom vi efterhånden har en hel lille russisk portefølje med udgivelsen af også en dansk oversættelse af Nikolaj Berdjajev Ulighedens filosofi og Erling Stougård Thomsens Den russiske katedral, fem læsninger i Dostojevskijs værker. Den sidste er et typisk eksempel på Dostojevskijs store betydning i dansk teologi i det 20. århundrede. Læs mere om titlerne på http://foenix1976.dk/palme-serien/

Gratis entré. Der serveres kaffe og te.

Seminaret rummer fire oplæg á 20 minutter med 5 minutters diskussion og spørgsmål mellem paneldeltagernes oplæg. Seminarets oplægsholdere er:

Sognepræst, cand.theol., exam.art. i russisk Sten Hartung: Den ortodokse arv – Rusland og kirken.

Adjungeret professor, dr.theol. Christian Gottlieb: Putins filosof – om Nikolaj Berdjajev.

Kritiker, ph.d.-stipendiat Rasmus Vangshardt: Dostojevskij – og hans læsere.

MF (DF), cand.mag. Marie Krarup: Rusland – kulturel ven eller fjende?

sten mk vangsi gottlieb
Seminaret afholdes på Vartov i Store Sal. Oplæggene er alment tilgængelige og kræver ingen særlig forudviden om Rusland. Det drejer sig om at blive klogere på Ruslands kirkes historiske og aktuelle betydning – og hvordan russisk kultur og teologi også har præget Danmark.


Om Sten Hartung: Den ortodokse arv

Den+ortodokse+arv~image~denortodoksearv

Den Ortodokse Arv rummer en række perspektiver på Den russisk-ortodokse Kirkes rige tradition. Bogen præsenterer nedslag på et udvalg af hovedkilder til Den russisk-ortodokse Kirkes historie samt på de forfattere, politikere og lægfolk, som har haft afgørende indflydelse på udviklingen.

Palmeserien #12. 481 sider. ISBN 978-87-93600-11-9

DEN ORTODOKSE ARV har udgjort rygraden i det russiske samfund lige siden storfyrst Volodimers dåb i 988. Den har overlevet utallige historiske omskiftelser, selv de voldsomme forfølgelser i kommunismens epoke, og står igen uhyre stærkt i nutidens russiske samfund, hvor præsident Putins projekt er at koble nationens og kirkens genfødsel sammen til et fælles projekt. Den ortodokse arv, som går tilbage til de store græske kirkefædre som f.eks. Gregor af Nazianz og Johannes Chrysostomos, er blevet løftet fra generation til generation igennem århundrederne.

Denne bog rummer en række perspektiver på denne rige tradition, og den præsenterer nedslag på et udvalg af hovedkilder til Den russisk-ortodokse Kirkes historie samt på de forfattere, politikere og lægfolk, som har haft afgørende indflydelse på udviklingen. Bogen er således primært teologihistorisk funderet og beskriver hvordan den ortodokse arv gør sig gældende lige fra Nestors Krønike fra 1113 og frem til præsident Putins genrejsningsprojekt i disse år. Den ortodokse arv adskiller markant Rusland fra Vesten og det er måske godt at have for øje i disse år, hvor spændingerne mellem Øst og Vest desværre er stigende.

Kan købes på dagen eller forud på www.eksistensen.dk

Yderligere oplysninger om seminaret kontakt

Rasmus H.C. Dreyer

Tidsskriftet Fønix, medredaktør.

Telefon 38 38 41 23

radr@ucdiakonissen.dk

Af Tidsskriftet Fønix