Af Jesper Tang Nielsen, dr.theol., valgmenighedspræst
Kirkeårets prædiketekster er taget ud af deres sammenhæng. Hverken den litterære sammenhæng i det pågældende evangelium eller den historiske sammenhæng i den antikke verden fremgår af alterbogen.
I denne bog findes eksegetiske gennemgange af alle evangelie-teksterne efter første række. Teksterne sammenlignes med paralleltekster i de andre evangelier, og deres kontekst i det pågældende evangelium præsenteres, inden der anføres eksegetiske detailkommentarer om historiske og teologiske forhold. Til slut gøres et forsøg på at bestemme tekstens tema og anliggende. Analyserne skal være en hjælp til fortolknings-arbejdet i forbindelse med prædikenskrivning og kirkegang.
Jesper Tang Nielsen er dr.theol. Efter knap 20 års ansættelse ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, med speciale i Det Nye Testamente blev han i 2020 valgmenighedspræst ved Vartov og Københavns Valgmenigheder. Bogen er resultat af hans første år i embedet. Den efterfølges af en tilsvarende bog om anden tekstrække.