Måske kunne Bag litiumbjergene læses som en forfatters håbefulde, ironiske og fabulerende (selv)opgør med håbets falske forudsætninger?

Måske kunne Bag litiumbjergene læses som en forfatters håbefulde, ironiske og fabulerende (selv)opgør med håbets falske forudsætninger?

Måske skal dystopien ikke gå op. Måske skal den bare flimre i sin absurde oplistning af det metalaffald, der pryder litiumlandskabet ...