Kategorier
Bog

Den russiske katedral – fem læsninger i Dostojevskijs værker af Erling Stougård Thomsen

I denne bog videreformidler Erling Stougård Thomsen, hvad han hørte hos Dostojevskij, og dette vidnesbyrd er så dybdeborende og indsigtsfuldt, at læsningerne hermed har fået optagelse som tredje udgivelse i Fønix’ Palmeserie.

den_russiske_forside
Erling Stougård Thomsen: Den russiske katedral – fem læsninger i Dostojevskijs værker (Fønix 2017), ISBN 97887936000027, 1 udgave, 1 oplag.

Erling Stougård Thomsen (1928-2017) var sognepræst i Torsted og Hover fra 1959 og provst i Ringkøbing Provsti 1969-1988.

Stougård Thomsen udøvede således sin livsgerning i det vestjyske, men kom i kraft af sine foredrag og skriftlige arbejder i berøring med teologer i hele Danmark.

Erling Stougård Thomsen skrev tekstvejledninger, prædikener og artikler i Præsteforeningens Blad, Dansk Kirketidende, Højskolebladet og Dansk Udsyn, og han nåede i sin levetid at udgive to bøger.

Fønix’ Palmeserie bringer med denne bog fem litterære arbejder af Erling Stougård Thomsen, alle omhandlende den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs (1821-1881) forfatterskab.

Erling Stougård Thomsens Dostojevskij-læsninger, som hermed udgives posthumt, er teologisk fokuserede som få andre danske livtag med dette store russiske forfatterskab.

Stougård Thomsen sammenligner selv Dostojevskijs forfatterskab med en mægtig russisk katedral, og dette billede har givet samlingen dens titel.

Stougård Thomsen mente, at der i den store russers forfatterskab lød et ekko af Jesu evangelium, og hans egne analyser kan ses som forsøg på at lægge øre til dette ekko.

I denne bog videreformidler Erling Stougård Thomsen, hvad han hørte hos Dostojevskij, og dette vidnesbyrd er så dybdeborende og indsigtsfuldt, at læsningerne hermed har fået optagelse som tredje udgivelse i Fønix’ Palmeserie.

Køb den her: Eksistensen

Af Tidsskriftet Fønix