Ved siden af det digitale tidsskrift udgiver Fønix løbende en række mindre udgivelser og bøger på tryk.
Bøgerne kan blandt andet købes hos Forlaget Eksistensen

Kritik, tro og erkendelse
Professor i dogmatik Regin Prenter (1907-1990) er en af de væsentligste danske teologer i det tyvende århundrede. Prenter skrev i perioden 1976-1985 fire artikler i Fønix, som hermed udkommer samlet i bogform for første gang. Bogen samler en række artikler, som ikke har været udgivet i bogform før og giver dermed en overskuelig introduktion til Prenters synspunkter og stil for den læser, som endnu ikke er bekendt med hans forfatterskab.

Dansk Kirkesang 1922-2022
Stefan Lamhauge Hansen og Peter Weincke (red.) Udgivet af Samfundet Dansk Kirkesang i samarbejde med Tidsskriftet Fønix. Med bidrag af Jørgen Kjærgaard, Poul S. Jacobsen, Jørgen I. Jensen og Peter Weincke Den 5. december 1922 blev Samfundet Dansk Kirkesang stiftet på kirkemusikeren Thomas Laubs 70-års fødselsdag. 100-års jubilæet markeres med dette lille jubilæumsskrift. Indholder følgende artikler: Jørgen Kjærgaard: Laub og liturgien Poul S. Jacobsen: Sub specie æternitatis: Alting har sin tid. Laub og laubianismen havde deres. Eller lever de endnu? Jørgen I. Jensen: Tretonemotivet: Forsøg med andre kontekster til Laub Peter Weincke: Dansk Kirkesangs betydning for det 20. århundredes liturgiske reformer Hent som pdf

Thøger Larsens verden
Digteren Thøger Larsen (1875-1928) levede hele sit liv i Lemvig ved Limfjordens vestlige ende, men havde i den grad hjemme i verden og det store univers. Thøger Larsen er kendt for ”Danmark nu blunder den lyse nat” og ”Du danske sommer, jeg elsker dig”, men forfatterskabet rummer mange andre sider, som her præsenteres både for nye og gamle læsere.

Pontoppidans præster – Henrik Pontoppidan mellem Kierkegaard og Nietzsche
I hele sit værk tager Henrik Pontoppidan livtag med kristendommen. Gennem hans bøger vandrer derfor en hel procession af præster. Pontoppidan hudfletter de fleste præster med barsk satire, men der findes undtagelser, der med frygtløshed og alvor optræder som noget nær sandhedsvidner. I denne bog følger vi Pontoppidans præster.

Participation og negation
PARTICIPATION OG NEGATION rummer fire essays, der tager tråden op fra bl.a. Radical Orthodoxy og vender en række aktuelle filosofiske og teologiske problemstillinger i lyset af ”klassisk teologi”. Med stadig reference til oldkirkelige teologer som Klemens af Alexandria, Origenes og Gregor af Nyssa m.fl. diskuteres participationsontologi, altings genoprettelse, menneskesyn, identitet og negativ teologi, samt en række andre temaer med aktuel relevans.

Fragmenter fra malstrømmen
Fragmenter fra malmstrømmen er et forsøg på – ved hjælp af den litterære fragmentform – at få de dimensioner af tilværelsen med, der ikke kan rummes i en traditionel debatbog. Fragmentet er en mere livsnær form. Vi oplever ikke livet som et sammenhængende argument, men snarere brudstykkeagtigt. Fragmentet er ikke kun et mere autentisk udtryk for livet, det giver også en mere direkte oplevelse. Uden forvarsel overraskes vi af livets intensitet, dets nærvær og pludselighed.

Søren Kierkegaard og herrnhuterne. Om teologi og forkyndelse i en moderne tid
Ny bog af Anders Kingo vil svare på gammelt teologisk problem hos Kierkegaard. I ”Søren Kierkegaard og herrnhuterne” giver Anders Kingo en levende fremstilling af et problem, der længe har presset sig på i læsningen af Søren Kierkegaards forfatterskab: Kierkegaards forhold til pietismen.

Førerskab og folkestyre: K.E. Løgstrups kronikker om nazismen
I Førerskab og folkestyre belyser 12 bidrag den historiske, filosofiske, teologiske og biografiske baggrund for K.E. Løgstrups tre kronikker om nazismen fra 1936, der har været genstand for ophedet debat. De undersøger Løgstrups stillingtagen til det nazistiske førerskab: Tilsluttede han sig det, sådan som Heidegger gjorde i en periode, fremstillede han det blot, eller lagde han afstand til det?

Folkekirken under kongemagt og folkestyre. Struktur og liturgi (e-bog)
Denne bog beskæftiger sig med 1800-tallets kirkehistorie med vægt på de kirkehistoriske perspektiver, som kan føres op til vor tid, ikke mindst den strukturdebat og liturgidebat, som har fundet sted i de sidste 10 år. Der er tale om en artikelserie på fem artikler i Tidsskriftet Fønix 2021, som hermed udgives samlet som bog.

Hegels filosofi – en indføring
2020 markerer 250-året for den tyske filosof G.W.F. Hegels fødsel. Denne bog forsøger at give et helhedstryk af Hegels filosofi ved at gennemtænke den – både historisk og aktuelt.

Den danske gudstjeneste – Historie, teori og praksis
Den danske gudstjeneste viderefører på sin egen unikke måde en gammel, fælleskirkelig tradition, som er værd at værne om.

Begyndelsen er nær: Messianske motiver hos Walter benjamin
Walter Benjamin regnes som en af det tyvende århundredes mest originale intellektuelle og hans betydning, der allerede er enorm, synes kun at tage til. Litteraturen om ham vokser i takt med hans ry. En betragtelig del af den synes at have som ambition at imitere og om muligt overgå mesterens undertiden enigmatiske fremstillingsform. Denne bog har en modsat ambition, nemlig at give en transparent, men velfunderet indføring med udgangspunkt i hans messianske historieopfattelse.

Kirken er én
Den russiske lægmandsteolog Aleksej Khomjákovs (1804-1860) fine lille essay ”Kirken er én” indtager en ganske særlig position i den russiske teologi- og kirkehistorie. Bogen udgives nu på dansk oversat af Sten Hartung.

Korsets gåde: Essay om den kristne forsoningslære
Korset er uomgængeligt i den kristne fortælling om Gud, mennesket og verden. Men hvorfor var det egentlig, at Jesus skulle dø? I Korsets gåde giver Johannes Aakjær Steenbuch sit bud på, hvordan en række klassiske opfattelser af forsoningen kan forstås som aspekter af én og samme sag.

Religionspsykologiske essays
De enkelte essays i denne bog afspejler den flydende bevægelse fra filosofien over psykologien til teologien og tilbage igen, som Bojesen foretager i sine analyser af konkrete fænomener såsom samvittighed, bøn, selvbiografi og erfaring – hele tiden med de store, grundlæggende spørgsmål i horisonten.

Natur og religion i det indre og ydre
Kristoffer Garnes nye bog Natur og religion i det indre og ydre udgør en bestræbelse på at formulere en forståelse af kristendommen, som er åben for den ydre natur, der omgiver os, og den indre natur, vi alle bærer rundt på.

Guds rige er anarki: Evangeliet mellem magt og afmagt
Guds rige er i Ny Testamente en orden, hvor menneskers vold og herredømme over hinanden må vige for kærlighed, frihed og forsoning. Guds rige er anarki undersøger, hvad traditionen for teologisk magtkritik aktuelt indebærer for synet på evangeliet, politisk teologi, etik og liturgi samt kirkens opgave i samfundet.

Nypagts-Bogen. Grundtvigs nytestamentlige oversættelser
Nypagts-Bogen. Grundtvigs nytestamentlige oversættelser Udgivet af Jette Holm, Helge Kjær Nielsen og Ruth Østerby.

Den ortodokse arv – perspektiver på Ruslands teologiske tradition
Den Ortodokse Arv rummer en række perspektiver på Den russisk-ortodokse Kirkes rige tradition. Bogen præsenterer nedslag på et udvalg af hovedkilder til Den russisk-ortodokse Kirkes historie samt på de forfattere, politikere og lægfolk, som har haft afgørende indflydelse på udviklingen.

Daglig talt – bibelske og nutidige betragtninger
Nyt i Palmeserien. Eberhard Harbsmeier: Daglig talt - bibelske og nutidige betragtninger. Fem teologiske reflektioner til hver uge i året, til opbyggelse og inspiration.

Frie radikale – syv essays om danske baptisters teologiske historie
Ny bog af Johannes Aakjær Steenbuch, ph.d., cand.mag., om danske baptisters teologiske historie. I bogens syv essays behandles også aktuelle, kontroversielle emner, såsom baptisters forhold til anabaptisme, discipelskab, pacifisme, udvælgelseslære og karismatik samt selvfølgelig dåbssyn.

Guds ord og Grundtvigs stemme
Ny bog af Kristoffer Garne om den betydning, N.F.S. Grundtvig har haft for forvaltningen af den tradition, vi har fået overleveret i den lutherske kristendom, dens gudstjeneste og dens salmer. Udkommer d. 11. maj 2018 i Tidsskriftet Fønix’ palmeserie.

Filarets katekismus – oversat af Sten Hartung
Metropolit Filaret af Moskva (1783-1867) var en af sin tids mest betydningsfulde kirkefolk i Den russisk-ortodokse Kirke og var også i en periode medlem af Den hellige Synode, som var kirkens ledende og styrende organ. Hans katekismus vidner om, at han var en dygtig og velreflekteret teolog, som var særdeles velbevandret i både de bibelske skrifter og kirkefædrenes teologi.

Kasper Støvring: Mytisk modernisme
Nyeste nummer i Fønix' Palmeserie er Kasper Støvrings bog med artikler og studier af litteraturen i midten af det 20. århundrede. Bogen udkommer officielt den 9. februar, men kan fra den 22. januar forudbestilles hos Eksistensen og direkte hos Tidsskriftet Fønix.

Martin Luther: Det bundne Valg – nyoversættelse
Nyudgivet tekstnær oversættelse af Martin Luthers hovedværk, skriftet De servo arbitrio fra 1525 mod Erasmus fra Roterdam. Kan både læses for sig og anvendes sideløbende med den latinske original.

Nikolaj Berdjajev: Ulighedens filosofi
I Ulighedens filosofi formulerer Berdjajev (1874-1948) et lidenskabeligt opgør med det sovjetiske revolutionsprojektet og giver samtidig et bud på en kristen politisk filosofi og på den baggrund et energisk forsvar for det enkelte menneskes åndelige frihed og integritet.

Den russiske katedral – fem læsninger i Dostojevskijs værker af Erling Stougård Thomsen
I denne bog videreformidler Erling Stougård Thomsen, hvad han hørte hos Dostojevskij, og dette vidnesbyrd er så dybdeborende og indsigtsfuldt, at læsningerne hermed har fået optagelse som tredje udgivelse i Fønix’ Palmeserie.

Dåben og dåbsritualets historie
Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg udkommer d. 9. juni 2017 i Tidsskriftet Fønix’ Palmeserie. Bogen gennemgår dåbens historie og teologi med særlig vægt på Luthers dåbsritual og de danske dåbsritualer fra reformationen og frem.

Skriften alene? Fem perspektiver på det lutherske bibelsyn
Skriften alene? Fem perspektiver på det lutherske bibelsyn red. Kristoffer Garne. Med bidrag af Jesper Høgenhaven, Thomas Reinholdt Rasmussen, Mogens Müller, Carsten Pallesen og Kristoffer Garne. 136 sider. I kommission hos Eksistensen.