Kategorier
Bog

Førerskab og folkestyre: K.E. Løgstrups kronikker om nazismen

I Førerskab og folkestyre belyser 12 bidrag den historiske, filosofiske, teologiske og biografiske baggrund for K.E. Løgstrups tre kronikker om nazismen fra 1936, der har været genstand for ophedet debat. De undersøger Løgstrups stillingtagen til det nazistiske førerskab: Tilsluttede han sig det, sådan som Heidegger gjorde i en periode, fremstillede han det blot, eller lagde han afstand til det?

Førerskab og folkestyre: K.E. Løgstrups kronikker om nazismen

Redigeret af Hans Hauge, Bjørn Rabjerg og Sasja E.M. Stopa

Førerskab og folkestyre. K.E. Løgstrups kronikker om nazismen. Red. Hans Hauge, Bjørn Rabjerg, Sasja Emilie Mathiasen Stopa. Fønix, 2021, Hæftet, 385 sider
Til salg hos Eksistensen for kr. 249,95,-

I Førerskab og folkestyre belyser 12 bidrag den historiske, filosofiske, teologiske og biografiske baggrund for K.E. Løgstrups tre kronikker om nazismen fra 1936, der har været genstand for ophedet debat. De undersøger Løgstrups stillingtagen til det nazistiske førerskab: Tilsluttede han sig det, sådan som Heidegger gjorde i en periode, fremstillede han det blot, eller lagde han afstand til det?

K.E. Løgstrup opholdt sig i begyndelsen af 1930’erne i Tyskland og fulgte Martin Heideggers pronazistiske forelæsninger om sandhedens væsen i det skæbnesvangre år 1933. Da Løgstrup vendte hjem til Danmark, skrev han i 1936 tre kronikker i Dagens Nyheder om udviklingen i Tyskland. I den første kronik undersøger Løgstrup forholdet mellem Heideggers filosofi og nazismen: Er Heidegger nazismens filosof, eller er det snarere Hitler? I de øvrige to kronikker analyserer han fænomenet førerskab i forhold til dels det nazistiske diktatur, dels det danske folkestyre: Udgør det politiske førerskab et ønskeligt alternativ til demokratiet med dets ”Partikævl”?

I denne bog belyser 12 bidrag den historiske, filosofiske, teologiske og biografiske baggrund for kronikkerne, der for nyligt var genstand for en ophedet debat. De undersøger Løgstrups stillingtagen til det nazistiske førerskab: Tilsluttede han sig det, sådan som Heidegger gjorde i en periode, fremstillede han det blot, eller lagde han afstand til det? Dermed kaster bidragene lys over den unge Løgstrups tænkning og giver et nuanceret indblik i mellemkrigstidens åndshistoriske og politiske situation, hvor Europas unge demokratier blev udfordret af forskellige former for autoritær førerdyrkelse.  Løgstrup drøftede alternativet mellem førerskab og folkestyre. Kronikkerne kan derfor også i dag minde os om, at demokratiets legitimitet til stadighed må forsvares over for truslen fra autoritære styreformer og magtbegærlige demagoger.

Med bidrag af: Carsten Bach-Nielsen, Tine Reeh, Svein Aage Christoffersen, Svend Andersen, Bjørn Rabjerg, Kees van Kooten Nierkerk, Pia Rose Böwadt, Hans Hauge, Sasja Emilie Mathiasen Stopa, Martin Ravn, Jens Buchwald Andersen og Ole Jensen.

Avatar

Af Tidsskriftet Fønix

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *