Artikler

/

Rusland – kulturel ven eller fjende?

Rusland er kulturelt vores ven, men de fjerner sig politisk fra os for øjeblikket på grund af den nye kolde ...
/

Walter Benjamin: Teologisk-politisk fragment

Den åndelige genoprettelse, som er det, der fører ind i udødeligheden, svarer til en verdslig genoprettelse, der fører til en ...
/

Gudsbegreb og religionsteologi hos Nikolaus Cusanus

Nikolaus var også – og ikke mindst – en teologisk tænker, der vover sig helt ud, hvor det filosofiske begrebsapparat ...
/

Paulus i nutidens politiske filosofi

Paulus’ teologi rummer en overset politisk-filosofisk dimension. Det er den overraskende påstand hos en række postmoderne filosoffer. I Paulus' teologi ...

Om Jan Assmanns aksetidsforståelse, kosmos-religion og biologisk og kulturel evolution i kultur- og religionshistorien

Teologer kan selvsagt ikke sidde diskussionen overhørig. Ja, teologien bør i den grad have aktier i drøftelsen netop, fordi adfærds-, ...
/

Nikolaj Berdjajevs forunderlige aktualitet

Historiens ulykke er ikke meningsløs. Den er en åbenbaring af synden og Guds henvendelse til synderen. Den er et ”Omvend ...
/

Grundtvig som bibeloversætter: Spredte betragtninger i anledning af udgivelsen af Nypagts-Bogen

Det er en fornem publikation, som Jette Holm, Helge Kjær Nielsen og Ruth Østerby har fremlagt med Nypagts-Bogen. Grundtvigs nytestamentlige ...

Dåbens fundament er Guds entydige, personlige tilsagn

I den nødvendige diskussion med vores reformatoriske arv er der brug for mere end den karikatur, der fremkommer, når man ...
/

Tilløb til en teologisk samtale med C.G. Jungs dybdepsykologi

For mit eget vedkommende har dybdepsykologien ført til en bekræftelse af den anskuelse, som jeg har lært at kende gennem ...
/

Esajas gennem århundrederne

Esajas er adventstidens store profet. Hans trøsterige ord skaber lys i mørket, indgyder nyt mod og fremmaler storstillede visioner om ...
/

Kærlighed til jorden – Dostojevskij og de tidlige tidehvervsteologer

Synderkendelsen hænger altså nøje sammen med russernes kys af jorden. At være jorden tro er udtryk for ansvarlighed og syndserkendelse ...
/

Tiden og sproget – 1968-2018

Når vi med tiden opdager de skjulte fortællinger iblandt os, uanset om de handler om Gud, ligestilling mellem kønnene, religioner, ...
/

Det Gamle Testamente i gudstjenesten – et omstændeligt svar til Kirsten Nielsen

Læsninger fra Det Gamle Testamente som et fast led i højmessen er uheldigt. Til ”nutidens betingelser” hører, at liturgiens ramme ...
/

Hvad skal vi med Det Gamle Testamente i gudstjenesten?

Mogens Müllers forslag er radikalt og har naturligvis som formål at skabe diskussion. Men hvad der er brug for, er ...
/

K.L. Aastrups salmedigtning

Aastrup hører retteligt til i det danske kirkekor sammen med de andre salmister som et supplement og et korrektiv, der ...
/

Klang og gudstjeneste

I de bibelske tekster er ikke synet, men hørelsen den prioriterede sans. Gennem hørelsen viser verden andre sider af sig ...

En bekendelse, men ikke af, hvad jeg formår – Danske baptisters dåbssyn gennem to århundreder

Den "ene dåb" vi bekender os til er ikke vores egen dåb eller en type dåbshandlinger, men Jesu unikke død ...
/

Den reformatoriske gnist – spalter Luther? Forener Paulus? Hvordan man økumenisk kan mindes reformationen

Luther spaltede ikke kirken, men nok de daværende reformbevægelser i en katolsk og en protestantisk fløj. Hans genopdagelse af retfærdig­gørelseslæren ...
/

Semiotiske læsninger af Johannes’ Åbenbaring – Geert Hallbäck in memoriam

Det er netop, fordi de specielle konflikter bliver blæst op på at generelt niveau, at Åbenbaringen kan bruges i enhver ...
/

Apokalyptik og terrorisme

Fordi der er uret og lidelser og sorg i verden, behøver vi fremtidshåb, hvor ”er” og ”bør” forenes. Uden apokalyptikken ...
/

”Livet er ingen ubetydelighed” Om Emil Boesens Livs-Udvikling

Er det overhovedet muligt at leve et meningsfyldt liv uden en tro på sjælens udødelighed? Spørgsmålet rejses med stor styrke ...
/

Negativ teologi og apofatisk fordybelsespraksis

I en tid præget af opgør med traditionelle gudsbegreber er det vigtigt, at åbenhed over for Guds ubegribelighed ikke er ...
/

Den nødvendige religionsteologiske refleksion

Moderniteten satte særligt spørgsmålet om universalitet på dagsordenen. Det blev bestemmende for de religionsteologier, der blev udformet i moderniteten. I ...
/

Lidt om dåben i folkekirken og i Biblen

Det ord, der kommer til elementet, så sakramentet bliver til, bør være intet mindre end den samlede, bibelske frelsehistorie i ...
/

Guldfuglen fra Odense – Julius Købner og kampen for den sande urkristendom

Man kommer ikke uden om, at Købner viser et skarpt blik for menneskets synd og magtesløshed, som betyder, at Gud ...
/

Vor Gud han er så fast en borg – nydigtet og moddigtet

Luthers kontrast mellem fjendens overvældende styrke og det lille ord, das Wörtlein, er afdæmpet. Kampen ligner hos Grundtvig mere et ...
/

De danske nadverritualer og -salmer efter reformationen

Som nybagt sognepræst, der er sat til at varetage søndagens gudstjeneste, oplevede jeg en stor utilfredshed med at anvende Ritualbogens ...
/

Den lutrede streng: Om Grundtvigs og Luthers salmer

Man må sige, at det lykkedes Grundtvig at lutre strengen og forny den lutherske salmesang. Og det lykkedes ham at ...
/

Professor Hal Koch

Så længe det drejede sig om meninger og synspunkter, var han samtalens mand. Når de førte til åbenbar uret, var ...
/

Kan ortodoksi og kritik forbindes? Dogmatik som religiøs digtning

Gud mødes i verden uforanderlig og uden sammenblanding, og samtidigt er han udelelig og uadskillelig tilgængelig i den. Med andre ...
/

Når der ikke er andet håb, så er der Gud: Om Erling Stougård Thomsen (1928-2017)

Gud defineres af Erling Thomsen som »det yderste håb«: – Når der ikke er andet håb, så er der Gud ...
/

Sværdets og fredens dialektik: Protestantisk fredsetik og kristen pacifisme

I krig og i fred er det kirkens opgave at forkynde den dom, der på korset er afsagt over al ...
/

Gåden om Løgstrups tysklandsrejser 1937-1939

Men hvad har været hans ærinder? Har han blot villet iagttage forholdene på nærmeste hold, og ville ministeriet så have ...
/

Luther-røgelse og Luther-film

Luther var selve reformationen ifølge filmen. Nu endda skildret i en lidt mere moderne og følsom udgave, der faktisk tænkte ...

Korsets og kommaets Jesus: Discipelskab og korsteologi i aktuel neo-anabaptisme og historisk baptistteologi

Vi starter og slutter med evangeliet om Jesus Kristus, ”og det som korsfæstet”, for at parafrasere Paulus. Men indimellem – ...
/

Evangelierne som genskrevet Bibel? Omkring Richard B. Hays’ nye bog Echoes of Scripture in the Gospels

Det lykkes Hays at vise, både hvad der forener, og hvad der adskiller de fire evangelieskrifter i deres forhold til ...
/

Protestantismens grundskade: Anders Nørgaard i anledning af reformationens 500 års fest

Der er, siger Nørgaard, en menighed til her på jord, Jesu Kristi kirke. Den er aldeles ikke sammenfaldende med romerkirken, ...
/

Houellebecq, Huysmans og symbolisternes trang til religion

Houellebecq siger aldrig rent ud, hvad man mener. Han har ingen mening om det, han skriver. Han er bare en ...
/

U/lighed i det paulinske univers: Paulus’ udfordring til at tænke lighed

Udfordringen fra Paulus er således at tænke ud over alle sociale konstruktioner. Turde man videreføre denne paulinske radikalitet, ville Galaterbrevet ...
/

Forkyndelsen som håbets livstegn – Grundtvigs overvejelser over prædikenen og dens funktion i gudstjenesten

Prædikenen finder sin placering mellem trosbekendelsen i dåben og kærlighedens lovsang i nadveren. Mellem disse to poler skal prædikenen oplyse ...
/

Humanioraen i Rom efter Cæsars død – Aristoteles, Gadamer og Bultmann om det hermeneutiske problem

Humanioraen har altid rendt rundt i et Rom efter Cæsars død, men det behøver ikke at betyde, at der ikke ...
/

Bibelske landskaber som teologisk tale

Det bibelske billedsprog præsenterer os for en række spørgsmål: Er billedsproget bundet til det geografiske sted, hvorfra det stammer? Skal ...
/

Komponist som kirkefader? Reception, autoritet og autenticitet i Vestens (kristne) kulturhistorie

Spørgsmålet bliver, om den overordnede forståelse af Mozart og hans viden om det skabte som manifesteret i hans musik hævder ...
/

Fremmed ild? Profetiens genkomst i karismatisk kirkekultur

Evangeliets troværdighed blev stadfæstet af de mirakler, som Gud virkede igennem apostlene, men det er altså netop Gud, der tildeler ...
/

Englens blik – om åndelig erfaring og åndens evidens

Evidens er en egenskab ved ånd, når ånden erfares af en bevidsthed der er uforberedt, det vil sige ikke allerede ...
/

”Man er altid i det absolutte” – Jaspers’ og Arendts kritik af Heidegger

Med fremkomsten af Die schwarzen Heften ser det anderledes ud. Én gang til må der tages kritisk stilling til Heideggers ...
/

Jakob Knudsen i dansk åndsliv

På samme måde som det nittende århundre ifølge Knudsen var spejlet i Grundtvigs sjæl og skrift, står overgangen fra det ...