På sporet af ‘intet’: Negativ teologi og negativismens genealogi

På sporet af ‘intet’: Negativ teologi og negativismens genealogi

Der sker en drejning i den negative teologi, som kan siges at have medvirket til nihilismens og negativismens opkomst i det moderne. Negativismens ophav er til dels teologisk, men det er af samme grund – kan vi måske sige – dens vaccine også ...
Da Gud talte over sig: Skabelse og sproglighed i oldkirkelig teologi

Da Gud talte over sig: Skabelse og sproglighed i oldkirkelig teologi

/
Risikoen ved helt at afvise klassisk skabelsesteologi er at vi derved kommer til at overgive os til et nihilistisk, postmoderne verdensbillede, hvor virkeligheden groft sagt i sig selv er meningsløs, hvis ikke vi pådutter den mening eller ligefrem tvinger mening ned over verden med vores narrativer. Men snarere end helt at afvise at tale skabelsesteologisk, bør skabelsesteologien forstås narrativt – hvilket kan lade sig gøre, fordi skabelsen i klassisk teologi sker ud af intet og ved Guds Ord ...
Hvorfor læse Karl Barth i dag?

Hvorfor læse Karl Barth i dag?

/
Vi kan til stadighed bruge Barth i dag af den simple grund, at Barth kalder os tilbage til rødderne – til evangeliet, til Kristus, til korset og opstandelsen, til Guds rige, treenighedslæren og kristologien. Det er der, enhver teologisk tænkning må tage sin begyndelse – om man så kalder sig barthianer eller ej ...
Kristus alene: Evig retfærdiggørelse hos engelske baptister fra Samuel Richardson til John Gill

Kristus alene: Evig retfærdiggørelse hos engelske baptister fra Samuel Richardson til John Gill

/
Vi retfærdiggøres hverken af tro eller gerninger, men alene af Kristus. Udvælgelsen i Kristus betyder en enhed med ham i hans død og opstandelse, som allerede forudgribes i en "evig retfærdiggørelse". Tro og omvendelse er ikke betingelser for retfærdiggørelsen, men tegn på den ...
Evangelium og religion: Religionsteologiske bemærkninger

Evangelium og religion: Religionsteologiske bemærkninger

/
Jeg har selv været på det hold, der skrapt hævdede, at kristendom ikke er religion, men det er nok en påstand, der bør modificeres, hvis det skal give mening. For selvfølgelig er kristendom da også det. Men evangeliet er ikke i sig selv religion, for evangeliet er et budskab om det, der er umuligt for mennesker, men kun muligt for Gud ...
En bekendelse, men ikke af, hvad jeg formår - Danske baptisters dåbssyn gennem to århundreder

En bekendelse, men ikke af, hvad jeg formår – Danske baptisters dåbssyn gennem to århundreder

Den "ene dåb" vi bekender os til er ikke vores egen dåb eller en type dåbshandlinger, men Jesu unikke død på korset, som han jo omtaler som en ”dåb”. Det er i Jesu dåb og død, at vi døbes og dør med ham. Det er denne ene, universelle, men konkrete dåb, vi bekender os til i vores individuelle dåb. Der er kun én ”gyldig” vanddåb i ontologisk og sakramental forstand, nemlig Jesu egen dåb i Jordan, som opfylder ”al retfærdighed”, fordi den forudgriber hans og vores ”dåb” og død på korset. Denne dåb er ikke er en idé, som vi skal realisere, men en historisk begivenhed, der er virkelig for os allerede, før vi bekender os til den ...
Negativ teologi og apofatisk fordybelsespraksis

Negativ teologi og apofatisk fordybelsespraksis

/
I en tid præget af opgør med traditionelle gudsbegreber er det vigtigt, at åbenhed over for Guds ubegribelighed ikke er fremmed for kristendommen, men tværtimod kernegods i den teologiske tradition helt tilbage fra den tidligste kristendom ...
Guldfuglen fra Odense - Julius Købner og kampen for den sande urkristendom

Guldfuglen fra Odense – Julius Købner og kampen for den sande urkristendom

/
Man kommer ikke uden om, at Købner viser et skarpt blik for menneskets synd og magtesløshed, som betyder, at Gud må vælge og frelse mennesket helt uden betingelser. Med Købner – og i øvrigt hele den reformatoriske arv – er og bliver den kristne Gud den Gud, der frelser ubetinget, af fri nåde, trods menneskets synd. Det er Gud, der vælger os, selvom vi har fravalgt Gud. Det er ikke mennesket, der vælger Gud, men Gud, der vælger mennesket – på trods ...
Sværdets og fredens dialektik: Protestantisk fredsetik og kristen pacifisme

Sværdets og fredens dialektik: Protestantisk fredsetik og kristen pacifisme

/
I krig og i fred er det kirkens opgave at forkynde den dom, der på korset er afsagt over al menneskelig selvhævdelse, og den Guds fred, der på den anden side af den dom overgår enhver forstand ...
Korsets og kommaets Jesus: Discipelskab og korsteologi i aktuel neo-anabaptisme og historisk baptistteologi

Korsets og kommaets Jesus: Discipelskab og korsteologi i aktuel neo-anabaptisme og historisk baptistteologi

Vi starter og slutter med evangeliet om Jesus Kristus, ”og det som korsfæstet”, for at parafrasere Paulus. Men indimellem – helt konkret fra søndag til søndag – kan vi give os tid til at spørge, hvordan vi i praksis skal indrette os som kirke, og hvad det konkret vil sige at leve i fortællingen om Jesu liv og lære i lyset af evangeliet. I lyset af evangeliet om den ubetingede nåde og retfærdighed i Kristus, men altså netop kun i lyset af det evangelium, er der plads til ”kommaets Jesus” ...
Hvorfor var det nu, at Jesus skulle dø? Anmeldelse af Guddommelig uorden

Hvorfor var det nu, at Jesus skulle dø? Anmeldelse af Guddommelig uorden

/
Værge slår på forfriskende vis fast, at Guds kærlighed er så ”vanvittig”, at den ”helt undlader at sætte begrænsninger for, hvem den omfatter”, og at vi derfor ”heller ikke i et selvskabt helvede” kan lukke den ude. Tilbage står dog spørgsmålet, om Jesus virkelig har gjort den afgørende frelsergerning på korset? ...
Fremmed ild? Profetiens genkomst i karismatisk kirkekultur

Fremmed ild? Profetiens genkomst i karismatisk kirkekultur

/
Evangeliets troværdighed blev stadfæstet af de mirakler, som Gud virkede igennem apostlene, men det er altså netop Gud, der tildeler Helligånden ”efter sin vilje”. Kristen spiritualitet er ikke at gribe ånden, men at blive grebet af ånden ...