Daglig talt – bibelske og nutidige betragtninger

Created with GIMP

Nyt i Palmeserien. Eberhard Harbsmeier: Daglig talt – bibelske og nutidige betragtninger. Fem teologiske reflektioner til hver uge i året, til opbyggelse og inspiration.

Created with GIMP
542 sider. FØNIX 2018 | Palmeserien #10 ISBN 978-87-93600-09-6

I 2017 FEJREDE VI 500-året for reformationen. Eberhard Harbsmeier havde gennem dette år den daglige spalte Ordet i Kristeligt Dagblad. Hans korte, prægnante tekster, en slags reflek-sioner, er præget af den reformatoriske arv ikke mindst ved deres understregning af det kristne menneskes frihed. Kristus alene sætter fri, ikke præsteskabet eller læresætningerne.

Harbsmeiers argumentationsform er slebet til af den dialektiske teologi, som blev det tyvende århundredes skelsættende teologi. Harbsmeier fremstår som en fri og kritisk ånd, der gerne skriver op imod enhver tendens til dogmatisk, konfessionel og kirkelig overstyring. I bogen her gøres hans korte refleksioner tilgængelige som fem ord til hver uge i året, til opbyggelse og inspiration til videre refleksion.

Eberhard Harbsmeier (f. 1943, Göttingen), tidligere sognepræst i Varde og Gesing, og rektor for Folkekirkens Pædagogiske Institut og Præstehøjskolen i Løgumkloster samt adjungeret professor (Aarhus Universitet) og lektor i praktisk teologi (Københavns Universitet), har udgivet blandt andet Praktisk teologi (1995) og Praktisk talt (2013).

kr. 250,- | bogen kan købes hos Eksistensen

FacebookTwitterGoogle+