”Har du mødt Heidegger?”. Ja, den teologiske student tabte underkæben af forbavselse. Herren, der havde mødt Heidegger, var professor emeritus, dr.theol. Theodor Jørgensen. Han gav ofte en hånd med i Helligåndskirkens natkirke, hvor jeg var studentermedhjælp. Jeg var samtidig i færd med at læse til kandidateksamen i religionsfilosofi. Emnestudiet havde været Heideggers ”Sein und Zeit”, professoren Arne Grøn. Og det var en tung omgang, i al fald Heidegger læst på tysk. Jeg husker det stadig som et af mit studiums største bedrifter faktisk at have læst hele bogen på tysk tillige med de dertilhørende indføringer og forklaringer. Nå, men Theodor Jørgensen fik bragt Heidegger ned på jorden med et par anekdoter om tyskeren, mens han samtidig fik overhørt mig i nogle af kernepunkterne i Heiddeggers fundamentalontologi.
Theo havde altid tid til at tale teologi, også selvom vi langt fra var enige. Jeg husker stadig den evigt pågående diskussion, om et stearinlys i en balje med sand kunne kaldes et ”offer”, når det indgik som et liturgisk led i en natkirkegudstjeneste – eller om det ikke bare var et billede på Jesus som verdens lys? Var Theos offer-tanke ikke en slags gerningsretfærdighed? Nuvel, undertegnede unge dialektisksindede stud.theol. var forarget. Men teologisk uenighed, stor eller lille, tog professoren med ophøjet ro: ”Teologi skal bruges til at tænke sig om”. Det er jo sandt, som det er sagt. Også Theodor Jørgensens bidrag til Tidsskriftet Fønix er teologisk tænkning – men klar og stringent og slet ej uden personlig overbevisning og subjektive digressioner. Netop på grund af den klare tanke og den personlige farvning af argumenterne, tåler hans tekster også genlæsning.
Theodor Jørgensens bidrag til Fønix var aktuelle bidrag, det gælder f.eks. hans læsning af professorkollegaen Jens Glebe-Møllers ”Politisk Dogmatik” fra start-80’erne, og det gælder de to bidrag, vi her genudgiver om hhv. Folkekirkens lutherske ledelsesstruktur fra 1986 (ja, allerede dengang) og hans artikel om kriterier for sand og falsk religion i det postmoderne religiøse supermarked. Sidstnævnte artikel er fra 1991, og så bliver det bare ikke mere 90’er-teologisk – men Theodor Jørgensen formår faktisk at sige noget grundlæggende om, hvad religion i kristen forståelse er for en størrelse.
Theodor Jørgensen døde den 4. januar og blev begravet fra Helligåndskirken lørdag den 13. januar. Han var indtil sin død hjælpepræst ved samme kirke.
Theodor Jørgensen, “Folkekirkens ledelsesstruktur – teologisk belyst” i Fønix Årg. 10, nr. 3 (1986), s. 152-161
Theodor Jørgensen, “Er det muligt at opstille kriterier for sand og falsk religion?” i Fønix Årg. 15, nr. 2 (1991), s. 108-115
