”Min Fader var en Abekat … Tipoldefar – ja han var Dynd” Fønix genudgiver om Darwin, evolutionslæren og teologien

DAISJttVoAEJ9A_

I 2010 udgav Tidsskriftet Fønix (33. årg., nr. 1) et helt nummer viet til darwinismen og evolutionslæren baseret på en foredragsrække afholdt af Studentermenigheden i København. Det er disse artikler, vi nu genudgiver digitalt til berigelse eller måske forargelse for nogen.

Af Rasmus H.C. Dreyer, adjunkt, ph.d.

Haderslevs biskop indkaldte i den forgangne uge sognepræst i Sønderborg Sct. Marie, Mads Jakob Jakobsen, til en belærende samtale, undervisningsforløb. Biskoppen har vist siden trukket i land, men i det mindste blev det til en offentligt sværdveksling sognepræst og biskop imellem i forskellige dagblade. Præsten havde ifølge biskoppen formastet sig til at så tvivl om Charles Darwins evolutionslære – eller evolutionsteori, som biskoppen foretrækker at benævne det. Mads Jakob Jakobsen mente ikke, at evolutionslæren duede som altomfattende forklaringsmodel på jorden og livets oprindelse såvel som menneskets opførsel – det sidste er, hvad der kendes som socialdarwinismen. Præsten havde udbredt sig om emnet i et petitmedie – nemlig sognets eget kirkeblad. I dagene efter fandt den korte artikel via biskop og andre kanaler vej til de landsdækkende medier, senest med en klassisk holmgang mellem den bibeltro præst kontra den kloge professor i radio24syv mandag den 5. november.

I radioens morgenprogram mødtes Mads Jakob Jakobsen og professor i dogmatik Niels Henrik Gregersen (Københavns Universitet) til en telefonisk duel. Præsten holdt på Bibelen, professoren på muligheden for evolutionslærens overensstemmelse med kristendommen som et udtryk for Guds kontinuerlige skabelse og skabermagt. Herved bevægede diskussionen sig væk fra dens oprindelige udgangspunkt, hvor den sønderborgske sognepræst i sin artikel primært diskuterede de etiske konsekvenser for menneskesynet i udviklingslæren frem for darwinisme over for kreationisme.

Diskussionen om mennesket nedstamning fra aberne og skabelsens fuldkommenhed eller udvikling er ingenlunde en ny diskussion. Den er dukket op mange gange siden 1871, hvor Darwins Arternes Oprindelse udkom hæftevis i dansk oversættelse ved den kendte forfatter J.P. Jacobsen. Den kvikke reception af Darwins teorier på dansk har vi et lille vidnesbyrd om i et digt af Christian Hostrup. Samme år som J.P. Jacobsens oversættelse begyndte at udkomme, digtede Hostrup om sit fædrene ophav som hhv. abekat, andemad, dynd og ingenting, ”det dejlige runde Nul”. Titlen på sangen, som Joseph Glæser satte i musik, er nærværende indlednings overskrift. Hele digtet er optrykt nedenfor.

Mens Darwins værk blev stående og sidenhen øvede kolossal indflydelse på både naturvidenskab og teologi, gik Hostrups digt selvfølgelig i glemmebogen. Darwins evolutionistiske lære er på de godt og vel 150 år – den engelske original On the Origin of the Species udkom i 1859 – blevet uomgængelig også i en dansk folkekirkelig sammenhæng.

Modstanden mod teorien er fra de præstelige rækker efterhånden ebbet ud, alligevel dukker diskussionen indimellem op til overfladen. I universitetslektor, dr.theol. Jakob Wolfs Rosens råb. Intelligent design i Naturen. Opgør med darwinismen fra 2004 blev den alternative teori om Intelligent Design for første gang præsenteret på dansk, imidlertid ikke som et naturvidenskabeligt alternativ til Darwins evolutionsteori, men som en korrektur til darwinismen som teologisk tilfredsstillende forklaringsmodel. Heller ikke ID er for Wolf tilfredsstillende som naturvidenskabelig teori, men den kommer dog tættere på en ifølge Wolf analog form for erkendelse, hvor iagttagelse af skaberværket fører til erkendelse af en skaberkraft, i sidste ende en skabende, eller ja, intelligent Gud. Wolf fastholdt, at teologien ikke kunne eller burde tilslutte sig darwinismen, ifald det indebar at måtte opgive påstanden om, at naturen er udviklet eller i det mindste opretholdt af netop en guddommelig eller transcendent instans. Opgiver teologien dette, da opgiver teologien sig selv – ”en opgivelse af denne påstand opløser selve gudsbegrebet” (s .7). Wolf hører således til blandt de få danske teologer, der faktisk tænker over konsekvenserne rent skabelsesteologisk, når danske teologer og folkekirkepræster, som de er flest, overvejende ukritisk abonnerer på hovedtrækkene i darwinismen.

Jeg vil vove at påstå, at det nok er en ganske sand generalisering, at læren om skabelsen i danske konfirmandstuer lyder noget i retning af, ’at Gud satte det hele i gang, og så gik det ellers slag i slag – lige indtil Gud skabte to mennesker, hvorfra vi alle stammer’. Udviklingslære og skabelsestro i én og samme sætning. Ikke desto mindre kan det være godt med en kvalificeret diskussion af emnet. Wolfs bog var et teologisk velfunderet forsøg på dette.

foenix_darwinI 2010 udgav Tidsskriftet Fønix (33. årg., nr. 1) et helt nummer viet til netop darwinismen og evolutionslæren baseret på en foredragsrække afholdt af Studentermenigheden i København. Det er disse artikler, vi nu genudgiver digitalt til berigelse eller måske forargelse for nogen (se nedenfor). Jeg hælder mest til det første, for artiklerne er så at sige ikke normative.

I den første artikel af studenterpræst ved Panum-instituttet, Nicolai Halvorsen, præsenteres evolutionsteorien, dens udvikling og fremkomsten af Intelligent Design-teorien. Socialdarwinismen berøres også kort.

Forfatter og fhv. lektor Jørgen I. Jensen præsenterer i en sprudlende artikel nogle perspektiver fra både teologi- og musikhistorien i tiden op til Første Verdenskrig – en tid, der jf. overskriften på hans artikel bød på musik præget af ”Udvikling og primitivitet”. Vi når fra Gylling-præsten Otto Møller til Igor Stravinskij og Carl Nielsen.

Også litteraturen og 1800-tallets naturalisme har noget med Darwin at gøre. Lektor Erik Skyum-Nielsen bidrager med en artikel om Darwins danske oversætter, J.P. Jacobsen, og hvordan han skal findes i spændingsfeltet mellem H.C. Andersen og Darwin.

Kan sporene af evolutionslæren findes i både teologien, musikken og litteraturen, gælder det selvfølgelig også filmen. Herom skriver professor Torben Grodal. Han når via en indledning om evolutionslæren og socialkonstruktivismen frem til filmen Inherit the Wind fra 1960, der behandler den såkaldte ’abe-retssag’ fra 1920’erne USA, der ledte frem til forbuddet mod undervisning i Darwins teori indtil 1968.

Slutteligt spoler vi tiden helt tilbage til 1600-tallet, idet statsgeograf Jens Morten Hansen kaster blikket på den danske naturvidenskabsmand (og senere katolske præst) Niels Steensen (Steno) – uden hvilken Darwin ikke ville have kunnet udtænke sin teori.

Artikler fra Tidsskriftet Fønix 33. årg., nr. 1, “Darwin og evolutionslæren”

Min Fader var en Abekat1
(En Naturforskers Stamtavle)
Af C. Hostrup

Min Fader var en Abekat
Med Hale naturligvis
Med fire Hænder som godt tog fat
Og vilde være i Pris.
Mest føler jeg tabet af Halen,
Det tyder paa Slægtens Dalen;
Dog den Forvisning har,
Jeg ligner endnu min Far.

Min Bedstefar var af Øgleæt.
Han gav kun klamme Kys,
Jeg kan ikke male hans Portræt,
Men ved, han fo’er helst tilsøs.
Jeg lider og-saa det vaade,
Skjønt rigtignok kun med Maade,
Og mener, end Træk jeg har,
Som minder om Bedstefar.

Min Oldefar han var Andemad,
han mærked ej Lykkens Spil,
men voksede fredelig, mild og glad,
for Ænder var da ikke til.
Hver and, det mig lykkes at vinde,
Jeg æder som Slægtens Fjende,
Det jeg paa Følelelsen har,
Jeg skylder min Oldefar.

Min Tipoldefar – ja han var Dynd,
Og det er at, hvad jeg ved,
Han trykkedes aldrig af Sorg og Synd,
Og derfor var han saa fed.
Kun lidet Synden mig plager,
Med livet jeg let det tager,
Og ligner den Sag er klar,
I meget min Tipoldefar.

Hans Fader igjen var ingenting,
Det dejlige runde Nul,
Men det gjør min Tanke altid omkring
Og vil ikke ind i det Hul.
Saa maa jeg da lade det være
Og kun holde Hullet i Ære,
Thi hele min Visdom har
Jeg fra min Tiptipoldefar.

1 Optrykt i Tidsskriftet Fønix 33. årg., nr. 1, 2010 som fotografisk optryk af nodeblad. Melodi af Joseph Glæser.

FacebookTwitterGoogle+