Af Johannes Aakjær Steenbuch
Treenigheden er kernen i den kristne teologi. I anledning af 1700-års-jubilæet for kirkemødet i Nikæa i år 325 og den nikænske trosbekendelse er det værd at tænke over, hvad det betyder.
I den tidligste teologi blev Guds Søn opfattet som en slags kosmisk mellemleder. Det ændrede sig med den nikænske teologi. Gud er ikke bare fjern, men tager selv affære ved at blive menneske for vores frelses skyld, som det hedder i trosbekendelsen.
I bogen introduceres de debatter, der var med til at stadfæste treenighedslæren i det fjerde århundrede. Undervejs relateres de til tider komplekse filosofiske forudsætninger til blandt andet gudsbillede, menneskesyn, frelse og forsoningslære. Til sidst opridses kort treenighedslærens udvikling i den efterfølgende teologi.
Johannes Aakjær Steenbuch er patristiker, ph.d. i filosofi og har udgivet en række bøger og artikler om oldkirkelig teologi.
