Tag: Luther
Indstiftelse og inkarnation i dåben: Dåbsteologi hos den sene Luther og i den lutherske tradition
Det er i virkeligheden ikke en dogmatisk bevisførelse, Luther vil præstere – men derimod en intention om sjælesorg: Enhver døbt kan fortrøste sig på, at hans dåb er gyldig, blot han har tillid til Guds ord, og som sådan kan den døbte altid vende tilbage til Guds ord ...
Luthersk teologi giver sprog til menneskets lidelseserfaring
Den afmagt, der i samfundet indebærer udsondring og sygeliggørelse, og som derfor må behandles eller bedøves, italesættes i troens rum. At udforske Luthers og luthersk teologi betyder blandt andet at fortolke og videregive dette sprog og lade teologien sætte trøstende ord på vores erfaring af lidelse og afmagt i mødet med livets ufornuftige mørke ...
Den reformatoriske gnist – spalter Luther? Forener Paulus? Hvordan man økumenisk kan mindes reformationen
Luther spaltede ikke kirken, men nok de daværende reformbevægelser i en katolsk og en protestantisk fløj. Hans genopdagelse af retfærdiggørelseslæren er i dag grundlaget for en tilnærmelse mellem kirkerne og konfessionerne. Men Paulus havde endnu mere i tankerne. Hans mål var en universel gudstilbedelse ...
Vor Gud han er så fast en borg – nydigtet og moddigtet
Luthers kontrast mellem fjendens overvældende styrke og det lille ord, das Wörtlein, er afdæmpet. Kampen ligner hos Grundtvig mere et slag på en jordisk kampplads. Kampen finder sted i historien. Det lyder, som om også vi er med. Der er plads til vort heltemod ...
Den lutrede streng: Om Grundtvigs og Luthers salmer
Man må sige, at det lykkedes Grundtvig at lutre strengen og forny den lutherske salmesang. Og det lykkedes ham at forny Luthers egne salmer ved at gendigte dem ...
Protestantismens grundskade: Anders Nørgaard i anledning af reformationens 500 års fest
Der er, siger Nørgaard, en menighed til her på jord, Jesu Kristi kirke. Den er aldeles ikke sammenfaldende med romerkirken, nogen protestantisk Statskirke eller frikirke, naturligvis derfor heller ikke med den danske folkekirke eller Vejstrup Valgmenighed. Rækkefølgen er altid den samme: indhold skaber form ...
Forkyndelsen som håbets livstegn – Grundtvigs overvejelser over prædikenen og dens funktion i gudstjenesten
Prædikenen finder sin placering mellem trosbekendelsen i dåben og kærlighedens lovsang i nadveren. Mellem disse to poler skal prædikenen oplyse. Oplysning er imidlertid et af de vanskeligste begreber, eftersom det kan betyde flere forskellige ting i Grundtvigs forfatterskab ...