Debat, kommentarer og strøtanker

Den afmagt, der i samfundet indebærer udsondring og sygeliggørelse, og som derfor må behandles eller bedøves, italesættes i troens rum. At udforske Luthers og luthersk teologi betyder blandt andet at fortolke og videregive dette sprog og lade teologien sætte trøstende ord på vores erfaring af lidelse og afmagt i mødet med livets ufornuftige mørke ...

Kirken bevæger sig ud i et medium, som i sin måde at fungere på risikerer at undergrave det budskab, den skal formidle. Jeg ser mig selv sidde søndag aften og checke, hvor mange personer der er blevet nået af dagens livestreamede gudstjeneste og dernæst lige klikke ind på en kirke, som vi sammenligner os med, for at se om de mon skulle have haft flere ...

Kirkelukningen dette forår gav præster og kommunikationsfolk anledning til at lave digital kirke på fuld blus. Spørgsmålet er, hvor menigheden blev af ...

Der er vel egentlig noget smukt i, at man i den ortodokse kirke omgås arven på en så restriktiv måde – begrebet teolog er agtværdigt og ikke noget man kan slynge om sig med – og det er således heller ikke hvem som helst, der kan bære traditionen eller definere, hvori arvesølvet består ...

Jeg har selv været på det hold, der skrapt hævdede, at kristendom ikke er religion, men det er nok en påstand, der bør modificeres, hvis det skal give mening. For selvfølgelig er kristendom da også det. Men evangeliet er ikke i sig selv religion, for evangeliet er et budskab om det, der er umuligt for mennesker, men kun muligt for Gud ...

Rusland er kulturelt vores ven, men de fjerner sig politisk fra os for øjeblikket på grund af den nye kolde krig. Det gør det sværere for dem selv at udvikle de sider af deres kultur, som vi bedst kan lide. Men det ændrer næppe på, at russerne som folk er og bliver kristne europæere ...

I den nødvendige diskussion med vores reformatoriske arv er der brug for mere end den karikatur, der fremkommer, når man blot henviser til det absurde i løsrevne udsagn fra bekendelsen eller modsat ubøjeligt bekender sig til den nøjagtige ordlyd og tror, at man kan nøjes med den blotte gentagelse ...

Læsninger fra Det Gamle Testamente som et fast led i højmessen er uheldigt. Til ”nutidens betingelser” hører, at liturgiens ramme ikke kan suspendere fra i hvert fald præstens viden som teologisk uddannet om, hvordan og med hvilket sigte disse tekster er blevet til ...

Mogens Müllers forslag er radikalt og har naturligvis som formål at skabe diskussion. Men hvad der er brug for, er ikke en bortvisning af Det Gamle Testamente som selvstændig læsning, men fornyede overvejelser over, hvilke tekster der skal læses i gudstjenesten og hvorfor netop disse tekster ...

Gud defineres af Erling Thomsen som »det yderste håb«: – Når der ikke er andet håb, så er der Gud ...

Men hvad har været hans ærinder? Har han blot villet iagttage forholdene på nærmeste hold, og ville ministeriet så have givet tilladelserne? Det forekommer ikke sandsynligt. Og det har da heller ikke været årsagen ...