Undren og paradoks: En introduktion til G.K. Chesterton

Undren og paradoks: En introduktion til G.K. Chesterton

/
”Af alle rædselsfulde religioner er den mest afskyelige den, som dyrker Guden inden i mennesket.” Den fører til uendelig introspektion. Men når Gud er uden for mennesket, når der er skel mellem menneske og verden, tvinges vi til at rette blikket udad. Derfor er kristenheden dynamisk, derfor er den kristne tro er en ”eventyrlig roman” ...
Grundtvig på syre: Ebbe Kløvedal Reichs psykedeliske kirkekritik

Grundtvig på syre: Ebbe Kløvedal Reichs psykedeliske kirkekritik

/
Måske det nærmeste, jeg hos Ebbe Reich kommer et brugbart bud på, hvad kirken kan gøre for at tale til nye generationer af søgende individer, alligevel skal findes i den simple og egentlig meget rørende efterlysning, han formulerer i Svampen og Korset – efterlysningen af ”et fornuftigt menneske, der har oplevet noget af det samme ...
På sporet af ‘intet’: Negativ teologi og negativismens genealogi

På sporet af ‘intet’: Negativ teologi og negativismens genealogi

Der sker en drejning i den negative teologi, som kan siges at have medvirket til nihilismens og negativismens opkomst i det moderne. Negativismens ophav er til dels teologisk, men det er af samme grund – kan vi måske sige – dens vaccine også ...
Da Gud talte over sig: Skabelse og sproglighed i oldkirkelig teologi

Da Gud talte over sig: Skabelse og sproglighed i oldkirkelig teologi

/
Risikoen ved helt at afvise klassisk skabelsesteologi er at vi derved kommer til at overgive os til et nihilistisk, postmoderne verdensbillede, hvor virkeligheden groft sagt i sig selv er meningsløs, hvis ikke vi pådutter den mening eller ligefrem tvinger mening ned over verden med vores narrativer. Men snarere end helt at afvise at tale skabelsesteologisk, bør skabelsesteologien forstås narrativt – hvilket kan lade sig gøre, fordi skabelsen i klassisk teologi sker ud af intet og ved Guds Ord ...
Natur, Bibel, Analogisme

Natur, Bibel, Analogisme

/
Vil en neo-analogisme være et ‘fremskridt’? De fleste teologer vil givetvis vægre sig, for de vil fortsat mene at naturalismen er et vilkår, og alle alternativer vil lukke op for en invasion af uoplyst barbari. Men samtidig svækkes naturalismen på mange måder – dels er den ikke længere så indlysende ‘sand’ som den har været engang, dels er dens negative konsekvenser for ubestridelige til at en naturalisme-kritik arrogant kan affærdiges som uoplyst reaktion ...
Teodicé og almagt

Teodicé og almagt

/
Når kristendommens budskab kan være et håb til den lidende, så er det ikke kun, fordi Gud kommer os i møde ved at blive et menneske. Det er også, fordi, han har magt til at overvinde lidelsen og alle dens ødelæggelser, og han giver sit løfte, der står til troende, om, at netop det er hans vilje ...
Hvorfor læse Karl Barth i dag?

Hvorfor læse Karl Barth i dag?

/
Vi kan til stadighed bruge Barth i dag af den simple grund, at Barth kalder os tilbage til rødderne – til evangeliet, til Kristus, til korset og opstandelsen, til Guds rige, treenighedslæren og kristologien. Det er der, enhver teologisk tænkning må tage sin begyndelse – om man så kalder sig barthianer eller ej ...
Speciesistisk kristendom

Speciesistisk kristendom

/
”Guds riges” komme må omfatte hele vores livsverdens befrielse for alt, hvad der gør ondt og er ondt. ”Guds rige” er ”himmel og jord, hvor (kun) kærlighed bor”. Som hele skabningen (ikke kun mennesket) ”sukker og er i veer”, skal hele skabningen (ikke kun mennesket) forløses. Inklusive Søren Ulrik Thomsens kat! ...
Et lille fnug i den store sammenhæng: Naturvidenskab og gudstro i historisk perspektiv

Et lille fnug i den store sammenhæng: Naturvidenskab og gudstro i historisk perspektiv

/
Naturforskningen har en lang tid virkede på troens præmisser for først senere at udskille sig som et sekulært, men ikke nødvendigvis irreligiøst projekt. Gud har ikke længere nogen plads i naturvidenskaben, som han havde engang, men han er heller ikke blevet overflødig på grund af de fortsatte fremskridt i den videnskabelige naturerkendelse ...
Kristus alene: Evig retfærdiggørelse hos engelske baptister fra Samuel Richardson til John Gill

Kristus alene: Evig retfærdiggørelse hos engelske baptister fra Samuel Richardson til John Gill

/
Vi retfærdiggøres hverken af tro eller gerninger, men alene af Kristus. Udvælgelsen i Kristus betyder en enhed med ham i hans død og opstandelse, som allerede forudgribes i en "evig retfærdiggørelse". Tro og omvendelse er ikke betingelser for retfærdiggørelsen, men tegn på den ...
Hvorfor blev slaveriet afskaffet  – i middelalderen?

Hvorfor blev slaveriet afskaffet – i middelalderen?

/
Slaveriets afskaffelse i middelalderens kristne Vesteuropa udgjorde et markant skifte i verdenshistorien. De tekniske og socialøkonomiske faktorer fik imidlertid først en afgørende indflydelse på slaveriets afskaffelse i samspillet med indflydelsen fra den stigende kristne modvilje mod slaveriet ...
Naturen som et uerstatteligt kunstværk

Naturen som et uerstatteligt kunstværk

/
Magtforholdet mellem menneske og natur er skiftet, så det i dag er os, der har magten i kraft af vores teknik. Tidligere havde naturen magten over os. Atombomben og klimakrisen er bl.a. udtryk for dette magtskifte. Så langt, som vi har magt, har vi ansvar. Vi holder jordklodens liv i vores hænder ...
Når Gud angriber mennesket – Den tvetydige erfaring af Gud og verden  hos Martin Luther, K.E. Løgstrup og Regin Prenter

Når Gud angriber mennesket – Den tvetydige erfaring af Gud og verden hos Martin Luther, K.E. Løgstrup og Regin Prenter

/
Mennesket søger efter mening og ender derfor ofte med at bebrejde sig selv sine lidelser. Men til forskel fra Guds dom, er den dom, som mennesket udsiger over sig selv, uden udefrakommende tilgivelse og dermed trøstesløs ...
Agtelsens natursyn

Agtelsens natursyn

/
Min kritik af udviklingen er ofte blevet mødt med den misforståelse, at så må man søge alternativer uden for vor kultur, i panteistiske forestillinger eller ”deep ecology” eller andre filosofier, der vil udslette forskellen på mennesker og dyr. Men panteistisk naturangst er lige så ensidig en forestilling som den, hvor sekulariseringen bliver ideologi. Kristendommen bærer sin egen idemæssige selvkorrektur med sig. Den mangler ”bare” at hente den frem af glemslen ...
Gudsbegreb og religionsteologi hos Nikolaus Cusanus

Gudsbegreb og religionsteologi hos Nikolaus Cusanus

/
Nikolaus var også – og ikke mindst – en teologisk tænker, der vover sig helt ud, hvor det filosofiske begrebsapparat og dermed sproget slipper op. Spændingen mellem det immanente og det transcendente i Gudsbegrebet bliver stående ”uløst”. Deri ligger et stadigt incitament til en teologiske refleksion på modernitetens vilkår ...
Paulus i nutidens politiske filosofi

Paulus i nutidens politiske filosofi

/
Paulus’ teologi rummer en overset politisk-filosofisk dimension. Det er den overraskende påstand hos en række postmoderne filosoffer. I Paulus' teologi er der noget, der har gyldighed hen over alle tider, noget universelt. Det er det, der gør Paulus interessant for de postmoderne filosoffer ...
Om Jan Assmanns aksetidsforståelse, kosmos-religion og biologisk og kulturel evolution i kultur- og religionshistorien

Om Jan Assmanns aksetidsforståelse, kosmos-religion og biologisk og kulturel evolution i kultur- og religionshistorien

Teologer kan selvsagt ikke sidde diskussionen overhørig. Ja, teologien bør i den grad have aktier i drøftelsen netop, fordi adfærds-, samfunds- og naturvidenskabelige forskere er begyndt at tage religion alvorligt som helt afgørende driver i den menneskelige kultur- og socialhistorie ...
Nikolaj Berdjajevs forunderlige aktualitet

Nikolaj Berdjajevs forunderlige aktualitet

/
Historiens ulykke er ikke meningsløs. Den er en åbenbaring af synden og Guds henvendelse til synderen. Den er et ”Omvend jer!”, et kald til metanoia, fornyelse af sind og hjerte. I denne verden, som ”ligger i det onde”, som Berdjajev utrætteligt gentager, lyder et kald, som oprejser mennesket. Livets fornyelse går gennem angeren ...
Grundtvig som bibeloversætter: Spredte betragtninger i anledning af udgivelsen af Nypagts-Bogen

Grundtvig som bibeloversætter: Spredte betragtninger i anledning af udgivelsen af Nypagts-Bogen

/
Det er en fornem publikation, som Jette Holm, Helge Kjær Nielsen og Ruth Østerby har fremlagt med Nypagts-Bogen. Grundtvigs nytestamentlige oversættelser. Dels gøres Grundtvigs oversættelser af nytestamentlige skrifter dermed let tilgængelige for videre studier, dels giver det anledning til tage oversættelsesproblematikken op til en principiel drøftelse ...
Tilløb til en teologisk samtale med C.G. Jungs dybdepsykologi

Tilløb til en teologisk samtale med C.G. Jungs dybdepsykologi

/
For mit eget vedkommende har dybdepsykologien ført til en bekræftelse af den anskuelse, som jeg har lært at kende gennem Grundtvig, at kristen tro ikke først og fremmest er at læse i Bibelen og have visse anskuelser, men at være en del af det levende kultiske fællesskab omkring gudstjenesten og de store fortællinger – herunder også historie og mytologi som oplysning om livet ...
Kærlighed til jorden - Dostojevskij og de tidlige tidehvervsteologer

Kærlighed til jorden – Dostojevskij og de tidlige tidehvervsteologer

/
Synderkendelsen hænger altså nøje sammen med russernes kys af jorden. At være jorden tro er udtryk for ansvarlighed og syndserkendelse ...
Det Gamle Testamente i gudstjenesten - et omstændeligt svar til Kirsten Nielsen

Det Gamle Testamente i gudstjenesten – et omstændeligt svar til Kirsten Nielsen

/
Læsninger fra Det Gamle Testamente som et fast led i højmessen er uheldigt. Til ”nutidens betingelser” hører, at liturgiens ramme ikke kan suspendere fra i hvert fald præstens viden som teologisk uddannet om, hvordan og med hvilket sigte disse tekster er blevet til ...
Hvad skal vi med Det Gamle Testamente i gudstjenesten?

Hvad skal vi med Det Gamle Testamente i gudstjenesten?

/
Mogens Müllers forslag er radikalt og har naturligvis som formål at skabe diskussion. Men hvad der er brug for, er ikke en bortvisning af Det Gamle Testamente som selvstændig læsning, men fornyede overvejelser over, hvilke tekster der skal læses i gudstjenesten og hvorfor netop disse tekster ...
K.L. Aastrups salmedigtning

K.L. Aastrups salmedigtning

/
Aastrup hører retteligt til i det danske kirkekor sammen med de andre salmister som et supplement og et korrektiv, der minder os om at det, som intet øje så, holder kirken alligevel søndag på ...
Klang og gudstjeneste

Klang og gudstjeneste

/
I de bibelske tekster er ikke synet, men hørelsen den prioriterede sans. Gennem hørelsen viser verden andre sider af sig selv end gennem synet: øret har for eksempel adgang til det usynlige. Sætningen hos Paulus, ”troen kommer af det, der høres”, skal faktisk tages ganske bogstaveligt ...
En bekendelse, men ikke af, hvad jeg formår - Danske baptisters dåbssyn gennem to århundreder

En bekendelse, men ikke af, hvad jeg formår – Danske baptisters dåbssyn gennem to århundreder

Den "ene dåb" vi bekender os til er ikke vores egen dåb eller en type dåbshandlinger, men Jesu unikke død på korset, som han jo omtaler som en ”dåb”. Det er i Jesu dåb og død, at vi døbes og dør med ham. Det er denne ene, universelle, men konkrete dåb, vi bekender os til i vores individuelle dåb. Der er kun én ”gyldig” vanddåb i ontologisk og sakramental forstand, nemlig Jesu egen dåb i Jordan, som opfylder ”al retfærdighed”, fordi den forudgriber hans og vores ”dåb” og død på korset. Denne dåb er ikke er en idé, som vi skal realisere, men en historisk begivenhed, der er virkelig for os allerede, før vi bekender os til den ...
Semiotiske læsninger af Johannes’ Åbenbaring - Geert Hallbäck in memoriam

Semiotiske læsninger af Johannes’ Åbenbaring – Geert Hallbäck in memoriam

/
Det er netop, fordi de specielle konflikter bliver blæst op på at generelt niveau, at Åbenbaringen kan bruges i enhver konflikt, så selv det mindste ubehag og en bagatelagtig modstand kan ses som Satans værk ...
”Livet er ingen ubetydelighed” Om Emil Boesens Livs-Udvikling

”Livet er ingen ubetydelighed” Om Emil Boesens Livs-Udvikling

/
Er det overhovedet muligt at leve et meningsfyldt liv uden en tro på sjælens udødelighed? Spørgsmålet rejses med stor styrke i en roman fra 1845 af teologen Emil Boesen, der i dag huskes som Søren Kierkegaards bedste ven ...
Negativ teologi og apofatisk fordybelsespraksis

Negativ teologi og apofatisk fordybelsespraksis

/
I en tid præget af opgør med traditionelle gudsbegreber er det vigtigt, at åbenhed over for Guds ubegribelighed ikke er fremmed for kristendommen, men tværtimod kernegods i den teologiske tradition helt tilbage fra den tidligste kristendom ...
Den nødvendige religionsteologiske refleksion

Den nødvendige religionsteologiske refleksion

/
Moderniteten satte særligt spørgsmålet om universalitet på dagsordenen. Det blev bestemmende for de religionsteologier, der blev udformet i moderniteten. I globaliseringen er de betingelser, som moderniteten stillede og stiller, blevet skærpet. Det gør en fornyet overvejelse af universalitetsproblematikken påtrængende ...
Lidt om dåben i folkekirken og i Biblen

Lidt om dåben i folkekirken og i Biblen

/
Det ord, der kommer til elementet, så sakramentet bliver til, bør være intet mindre end den samlede, bibelske frelsehistorie i Guds eget ord, Jesus Kristus og ikke blot en fortælling om børnevennen Jesus. Netop dåben giver os lejlighed til at læse skriften med ”øjne våde” og ”barnetro” og høre, at den er ”rig på lys og nåde” og ”fuld af fred ro” ...
Guldfuglen fra Odense - Julius Købner og kampen for den sande urkristendom

Guldfuglen fra Odense – Julius Købner og kampen for den sande urkristendom

/
Man kommer ikke uden om, at Købner viser et skarpt blik for menneskets synd og magtesløshed, som betyder, at Gud må vælge og frelse mennesket helt uden betingelser. Med Købner – og i øvrigt hele den reformatoriske arv – er og bliver den kristne Gud den Gud, der frelser ubetinget, af fri nåde, trods menneskets synd. Det er Gud, der vælger os, selvom vi har fravalgt Gud. Det er ikke mennesket, der vælger Gud, men Gud, der vælger mennesket – på trods ...
Vor Gud han er så fast en borg – nydigtet og moddigtet

Vor Gud han er så fast en borg – nydigtet og moddigtet

/
Luthers kontrast mellem fjendens overvældende styrke og det lille ord, das Wörtlein, er afdæmpet. Kampen ligner hos Grundtvig mere et slag på en jordisk kampplads. Kampen finder sted i historien. Det lyder, som om også vi er med. Der er plads til vort heltemod ...
De danske nadverritualer og -salmer efter reformationen

De danske nadverritualer og -salmer efter reformationen

/
Som nybagt sognepræst, der er sat til at varetage søndagens gudstjeneste, oplevede jeg en stor utilfredshed med at anvende Ritualbogens nadverritual b, som menigheden havde været vant til. Denne utilfredshed er jeg ikke den første, der har oplevet, og som så mange andre for tiden har jeg søgt at finde en (midlertidig) bedre løsning, så godt jeg kunne, og fået den godkendt hos menighedsråd og biskop ...
Den lutrede streng: Om Grundtvigs og Luthers salmer

Den lutrede streng: Om Grundtvigs og Luthers salmer

/
Man må sige, at det lykkedes Grundtvig at lutre strengen og forny den lutherske salmesang. Og det lykkedes ham at forny Luthers egne salmer ved at gendigte dem ...
Kan ortodoksi og kritik forbindes? Dogmatik som religiøs digtning

Kan ortodoksi og kritik forbindes? Dogmatik som religiøs digtning

/
Gud mødes i verden uforanderlig og uden sammenblanding, og samtidigt er han udelelig og uadskillelig tilgængelig i den. Med andre ord: Gud viser sig i det konkrete, samtidig med at Gud unddrager sig ...
Evangelierne som genskrevet Bibel? Omkring Richard B. Hays’ nye bog Echoes of Scripture in the Gospels

Evangelierne som genskrevet Bibel? Omkring Richard B. Hays’ nye bog Echoes of Scripture in the Gospels

/
Det lykkes Hays at vise, både hvad der forener, og hvad der adskiller de fire evangelieskrifter i deres forhold til Det Gamle Testamente. For de relativt store forskelle til trods vil de alle skildre Jesus som en udfoldelse og fuldkommengørelse af Skriftens vidnesbyrd. Vi skal høre deres vidnesbyrd ”as four distinctive voices singing in polyphony”. Og i forlængelse af fx Irenæus betragter Hays denne firfoldighed som ”a providential gift” ...
Protestantismens grundskade: Anders Nørgaard i anledning af reformationens 500 års fest

Protestantismens grundskade: Anders Nørgaard i anledning af reformationens 500 års fest

/
Der er, siger Nørgaard, en menighed til her på jord, Jesu Kristi kirke. Den er aldeles ikke sammenfaldende med romerkirken, nogen protestantisk Statskirke eller frikirke, naturligvis derfor heller ikke med den danske folkekirke eller Vejstrup Valgmenighed. Rækkefølgen er altid den samme: indhold skaber form ...
Houellebecq, Huysmans og symbolisternes trang til religion

Houellebecq, Huysmans og symbolisternes trang til religion

/
Houellebecq siger aldrig rent ud, hvad man mener. Han har ingen mening om det, han skriver. Han er bare en iagttager, hævder han; han registrerer, hvad han ser i det moderne samfund. Men der er tilstrækkeligt med antydninger i romanen, der indikerer, at hans egentlige diagnose i denne roman er, at det moderne samfunds moralske deroute skyldes udfasningen af religion ...
U/lighed i det paulinske univers: Paulus’ udfordring til at tænke lighed

U/lighed i det paulinske univers: Paulus’ udfordring til at tænke lighed

/
Udfordringen fra Paulus er således at tænke ud over alle sociale konstruktioner. Turde man videreføre denne paulinske radikalitet, ville Galaterbrevet sandelig have en berettiget plads i en demokratikanon ...
Forkyndelsen som håbets livstegn – Grundtvigs overvejelser over prædikenen og dens funktion i gudstjenesten

Forkyndelsen som håbets livstegn – Grundtvigs overvejelser over prædikenen og dens funktion i gudstjenesten

/
Prædikenen finder sin placering mellem trosbekendelsen i dåben og kærlighedens lovsang i nadveren. Mellem disse to poler skal prædikenen oplyse. Oplysning er imidlertid et af de vanskeligste begreber, eftersom det kan betyde flere forskellige ting i Grundtvigs forfatterskab ...
Humanioraen i Rom efter Cæsars død – Aristoteles, Gadamer og Bultmann om det hermeneutiske problem

Humanioraen i Rom efter Cæsars død – Aristoteles, Gadamer og Bultmann om det hermeneutiske problem

/
Humanioraen har altid rendt rundt i et Rom efter Cæsars død, men det behøver ikke at betyde, at der ikke findes autoritet. Det er det, der er dens udfordring, både dens grundlagsproblem og dens berettigelse ...
Bibelske landskaber som teologisk tale

Bibelske landskaber som teologisk tale

/
Det bibelske billedsprog præsenterer os for en række spørgsmål: Er billedsproget bundet til det geografiske sted, hvorfra det stammer? Skal man forstå landskabet for at forstå sproget fra landskabet? ...
Komponist som kirkefader? Reception, autoritet og autenticitet i Vestens (kristne) kulturhistorie

Komponist som kirkefader? Reception, autoritet og autenticitet i Vestens (kristne) kulturhistorie

/
Spørgsmålet bliver, om den overordnede forståelse af Mozart og hans viden om det skabte som manifesteret i hans musik hævder et indhold i Mozarts musik, der kan tænkes uafhængigt af Mozarts egen og lytterens tid og kontekst? ...
Fremmed ild? Profetiens genkomst i karismatisk kirkekultur

Fremmed ild? Profetiens genkomst i karismatisk kirkekultur

/
Evangeliets troværdighed blev stadfæstet af de mirakler, som Gud virkede igennem apostlene, men det er altså netop Gud, der tildeler Helligånden ”efter sin vilje”. Kristen spiritualitet er ikke at gribe ånden, men at blive grebet af ånden ...
Englens blik – om åndelig erfaring og åndens evidens

Englens blik – om åndelig erfaring og åndens evidens

/
Evidens er en egenskab ved ånd, når ånden erfares af en bevidsthed der er uforberedt, det vil sige ikke allerede forføjer over kategorier til at forstå den med ...
”Man er altid i det absolutte” – Jaspers’ og Arendts kritik af Heidegger

”Man er altid i det absolutte” – Jaspers’ og Arendts kritik af Heidegger

/
Med fremkomsten af Die schwarzen Heften ser det anderledes ud. Én gang til må der tages kritisk stilling til Heideggers tænk­ning, hvad kan være vanskeligt, da såvel den som personen bag den har haft en enestående fascinationskraft ...
Jakob Knudsen i dansk åndsliv

Jakob Knudsen i dansk åndsliv

/
På samme måde som det nittende århundre ifølge Knudsen var spejlet i Grundtvigs sjæl og skrift, står overgangen fra det nittende til det tyvende århundrede spejlet i Kundsens sjæl og skrift ...